Det flg er noen korthistorier som er diktert fra andre siden - astralplanet – til

C.W.LEADBEATER allerede i 1912!-  gjennom boken

"INVISIBLE HELPERS" (3.utg.1912)

 eller som på dansk het

og utgitt på teosofisk forlag -84. isbn87-88501-04-3

 (merk-bilder i alt dette er ikke hentet fra boken)

den første adskillelsen kan være forvirrende for den uforberedte -og når "sølvsnoren"  brister er det ingen vei tilbake -da er man såkalt død - men egentlig mer levende enn man var før -fordi; den såkalte fysiske bevisstheten er en SEKUNDÆR- BEVISSTHET. Men dog nødvendig,  for å lære logisk/lovmessig tenkning, hvilket sjelen har "glemt" eller degenerert, som en nødvendighet for å gjenskape den kosmiske bevissthet i hvert sprial-kretsløp

hele ALTET er forbundet via bevissthet - alt LEVER- men hvert nivå eller utviklingsspiral kan ikke fattes dagsbevisst  av underliggende vesener i lavere trinn, før enn man har nådd KOSMISK BEVISSTHET - et stadium som ALLE når på et tidspunkt i hver spiral, når man lever i ABSOLUTT HARMONI og samklang med alle andre, og der kjærligheten og innsikten er nærmest fullkommen.

"søvnen er dødens lillebror" - begge tilstander tar dagsbevisstheten UT AV DEN FYSISKE KROPPEN/ "hjernen" - men husk at denne såkalte fysiske bevisstheten er en SEKUNDÆR- BEVISSTHET

Forts fra Kapitel 12

(ARBEJDET BLANDT DE DØDE)

tenkt bilde av de to barna som ble faderløse og som den avdøde far bekymret seg så mye over

(forts fra forrige) "Nu bestod problemet i, hvordan man bedst skulle få broderen sat ind i forholdene. Det viste sig heldigvis, at han var så modtagelig for indtryk, at man kunne fremstille omstændighederne ved hans broders død og hans børns ulykkelige stilling for ham i en levende drøm. Den blev gentaget tre gange, og han fik stedet og endda værtindens navn klart opgivet. Denne tilbagevendende vision gjorde et meget stærkt indtryk på ham, og han drøftede den alvorligt med sin kone, der rådede ham til at skrive til den adresse, han havde fået opgivet. Det brød han sig ikke om at gøre; men han følte sig stærkt tilskyndet til at rejse ned i den vestlige del af landet for at se, om der virkelig var et hus som det han havde set, og i så fald forhøre sig der. Han var imidlertid en travlt optaget mand, og han kom til sidst til det resultat, at han ikke havde råd til at spilde en dags arbejde på noget der, når alt kom til alt, meget vel kunne vise sig blot at have været en drøm uden noget reelt grundlag.

Da dette forsøg altså mislykkedes, bestemte man sig til at prøve en anden metode. En af hjælperne skrev derfor et brev til manden, hvori han oplyste ham om broderens død og skildrede børnenes situation nøjagtigt, som han havde set den i sin drøm. Da han modtog denne bekræftelse, betænkte han sig ikke længere, men rejste allerede næste dag til den by, der var angivet, og blev modtaget med åbne arme af den venlige værtinde. Det havde været en let sag for hjælperne at få denne gode kvinde til at beholde børnene hos sig i nogle få dage for at se, om der skulle ske et eller andet, der kunne ændre den situation, hvori de befandt sig, og hun har altid siden været glad for at hun gjorde det. Tømreren tog naturligvis børnene med sig tilbage og gav dem et lykkeligt hjem, og den døde fader, der nu ikke mere behøvede at være bekymret for dem, fortsatte med glæde på sin vej mod højere verdener.

 Da nogle teosofiske forfattere har følt det som deres pligt i kraftige udtryk at fremnæve de onder, der så hyppigt følger med afholdelse af spiritistiske seancer, er det kun ret og rimeligt at indrømme, at der ved flere lejligheder er blevet udført godt arbejde som det ovenfor omtalte - gennem et medium eller en af de tilstedeværende ved seancen. Selv om spiritismen ofte har holdt sjæle tilbage, der ellers hurtigere kunne have opnået frigørelse, må det holdes den til gode, at den også har gjort det muligt for andre at slippe fri og givet dem chancen for at gøre fremskridt. Der har været tilfælde, hvor den afdøde uden hjælp har kunnet vise sig for sine slægtninge eller venner og forklare dem, hvad han ønskede; men de forekommer selvfølgelig kun sjældent.

Og de fleste af dem, der er jordbundne på grund af bekymringer af den art vi har omtalt, kan kun beroliges gennem den bistand der kan ydes af et medium eller en bevidst hjælper.

Et andet problem man meget ofte kommer ud for på astralplanet, er det menneske der overhovedet ikke kan tro at han er død. (mer om det - ca 20%ned på den siden) De fleste betragter faktisk selve det at de stadig er ved bevidsthed, som absolut bevis for at de ikke er gået gennem dødens port. Ret betænkt er der noget ironisk heri, der kaster et grelt lys over den praktiske værdi af vor lovpriste tro på sjælens udødelighed! Hvad de så end har kaldt sig under den jordiske tilværelse, viser det store flertal af dem der dør, i hvert fald her i England, ved deres senere holdning, at de inderst inde i alt væsentligt har været materialister. Og de der ganske ærligt har vedgået det mens de var på jorden, er jævnligt ikke mere besværlige at have med at gøre end andre, der ville være blevet chokeret alene ved at høre denne betegnelse.

 Det skete for ganske nylig, at en videnskabsmand, der efter døden var ved fuld bevidsthed, men befandt sig under forhold der var højst forskellige fra alt hvad han nogensinde havde været ude for, havde overbevist sig selv om, at han stadig var i live og blot var offer for en langvarig og ubehagelig drøm. Til alt held for ham var der blandt dem, der kunne fungere på astralplanet, en søn af en af hans gamle venner, en ung mand, hvis fader gav ham det hverv at opsøge den afdøde videnskabsmand og prøve på at hjælpe ham. Da den unge mand efter noget besvær fandt frem til ham og tiltalte ham, indrømmede han åbent og ærligt, at han var meget forvirret og ilde til mode; men han klamrede sig stadig desperat til sin drømmehypotese, som stort set den mest sandsynlige forklaring på det han så, og gik endda så vidt som at antyde at den unge mand selv ikke var andet end et drømmesyn!

Til sidst gav han dog så meget efter, at han foreslog en slags prøve, og sagde til den unge mand:

”Hvis du, som du påstår, er et levende menneske og søn af min gamle ven, så bring mig et eller andet budskab fra ham, der kan give mig bevis for din objektive realitet.”

 Nu er det under alle almindelige forhold på det fysiske plan, Mestrenes elever strengt forbudt at give beviser af fænomenal art; men et tilfælde som dette kunne næppe siges at falde ind under denne regel, og efter at have sikret sig, at de højere autoriteter ikke havde noget at indvende derimod, henvendte den unge mand sig derfor til sin fader, der straks sendte et budskab, som refererede til en række begivenheder, der havde fundet sted før sønnens fødsel. Dette overbeviste den døde mand om, at hans unge ven virkelig eksisterede, og dermed også om realiteten af det plan, hvorpå de begge fungerede. Da han først anså dette for at være bevist, gjorde hans videnskabelige skoling sig straks gældende, og han blev overordentlig ivrig efter at skaffe sig alle de oplysninger han kunne, om denne nye region.

Det budskab, han så beredvilligt accepterede som bevis, godtgjorde naturligvis i virkeligheden intet som helst, da de hændelser, hvortil det refererede, kunne have været aflæst fra hans egen bevidsthed eller fra de akashiske optegnelser af ethvert væsen med astrale sanser; men da han intet vidste om disse muligheder, kunne man bibringe ham det indtryk, at det var fyldestgørende. Og den teosofiske undervisning, som hans unge ven nu hver nat giver ham, vil ganske afgjort have en enorm indflydelse på hans fremtid, da den ikke blot i høj grad vil modificere hans tilstand i den himmelverden, som han står i begreb med at træde ind i, men også hans næste inkarnation på jorden.

 Hovedparten af det arbejde, som vore hjælpere udfører for de nyligt afdøde, består i at berolige og trøste dem - frigøre dem, om muligt, fra den frygtelige om end ufornuftige angst, de så hyppigt bliver grebet af og som ikke blot forvolder dem en mængde unødvendig lidelse, men også forsinker dem på deres vej mod høyere sfærer, og desuden i så vidt muligt at sætte dem i stand til at forstå den fremtid, der venter dem.

 Andre, der har været længere på astralplanet, kan også, hvis blot de vil tage imod den, få megen hjælp i form af forklaringer og råd med hensyn til deres passage gennem dets forskellige stadier. De kan for eksempel blive advaret mod den fare og forsinkelse, som er følgen af at gøre forsøg på at komme i kontakt med de levende gennem et medium, og i sjældne tilfælde kan et menneske, der allerede er blevet draget ind i en spiritistisk kreds, føres ind på et højere og sundere liv.                                                                                      

 Den undervisning mennesker således får på det plan, er absolut ikke spildt, for selv om erindringen - om den selvfølgelig ikke kan overføres direkte til den næste inkarnation, er den virkelige, indre viden -  altid til stede og dermed også en stærk tilbøjelighed til straks at acceptere den når man atter hører om den i den nye tilværelse.

Youtube-video med undervisning i temaet av niels brønsted

  samme i lyd

Boken kan bl a kjøpes via linken

her for kr 60 eller downloades her

interessant artikkel i denne forbindelse:

http://kosmos.martinus.dk/da/kosmos/1968/kos1968-04-041.html

 | forrige

Utg side

Hovedsiden