LOBSANG RAMPA:
DIT EVIGE SELV
oversatt fra YOU-FOREVER som utkom i 1965
den danske utg. fra 1983 - STRUBES FORLAG
ISBN 87-Ø7508-288-8 | denne boken nedlastbar i word 7    |her i zip
scannet til data i aug. 04 - ordfeil kan forekomme som ikke er oppdaget i gjennomlesingen, enkelte ord er oversatt
og merk at dette ikke er kanalisert stoff - omslaget under er fra den danske utg. - reell str. 15x21cm - A5
INNLEDNINGSKOMMENTAR AV FORFATTEREN
Jeg hedder Tuesday Lobsang Rampa. Dette er mit eneste og samtidig mit retmæssige navn. Jeg lyder ikke andre. Mange af de breve jeg modtager, bærer sælsomme betegnelser, men de havner også uvægerlig i papirkurven, thi som jeg siger, mit eneste navn er Tuesday Lobsang Rampa. Alle mine bøger er sande. Alle mine påstande er lige så afgjort sande.
For år tilbage startede aviserne i såvel England som i Vest-Tyskland en kampagne imod mig, og jeg var på det tidspunkt ude af stand til at tage til genmælde, eftersom jeg lå døden nær på grund af en blodprop (koronartrombose). Uden nåde og helt vanvittigt forfulgte man mig. Rent faktisk var der nogle mennesker, der var misundelige på mig og derfor samlede "beviser" imod mig, men det er kendetegnende at ingen af disse "bevissamlere" nogen sinde forsøgte at få mig selv i tale.
Det er - synes jeg - usædvanligt at en anklaget ikke gives chancen for at fremkomme med sin egen beretning. Et menneske er nemlig uskyldig, indtil andet er bevist.
"Min skyld" blev ALDRIG påvist, og jeg fik aldrig lov til at føre bevis for min uforfalskethed.
Engelske og tyske aviser ville ikke give mig spalteplads, hvorfor jeg befandt mig i den ulykkelige situation at vide mig selv uskyldig og sandfærdig, men helt ude at stand til at indvie andre i min version af historien.
Et enkelt, stort Tv-selskab tilbød mig et interview, men insisterede på at det, jeg skulle sige, var, hvad selskabet mente, jeg skulle sige. Med andre ord: en hoben løgne. Jeg ønskede imidlertid at fortælle sandheden, og så ville man ikke lade mig komme på skærmen.
Lad mig endnu en gang slå fast at alt hvad jeg har skrevet er sandt. Alle mine påstande er sande.
Jeg har en særlig grund til så kraftigt at betone min sanddruhed, nemlig den at der i meget nær fremtid her på jorden vil fremstå andre mennesker af min slags, og jeg ønsker bestemt ikke at også de skal blive ofre for samme chikane og samme hadefulde ondskab, som blev mig til del.
Et meget stort antal mennesker har set mine absolut ægte papirer, der viser at jeg i sin tid var en højtstående Lama ved POTALA Klosteret i Lhasa, Tibet.
Skønt man altså havde set disse papirer, "glemtes" det åbenbart da pressen stak mikrofonen frem.
Jeg beder derfor om at man vil læse mine bøger, ihukommende min udtrykkelige forsikring om at det hele ER SANDT! Jeg er, hvad jeg hævder at være. Hvad er jeg da?
Læs mine bøger og se selv!
T. Lobsang Rampa


 
INSTRUKTIONER
Vi - du og vi - skal samarbejde, så din psykiske udvikling kan skride rask frem. Nogle af lektionerne i denne bog vil være længere - og muligvis sværere - end andre, men det er garanteret ikke bare "fyld"; lektionerne giver - i den udstrækning vi har magtet det - "smæk for skillingen", der findes ingen unødig udenomssnak.
Udse dig en bestemt ugentlig aften til studiet af de følgende lektioner. Gør det til en vane at læse til en bestemt tid og helst i samme værelse og på en bestemt ugedag. Det drejer sig om mere end blot at tilegne sig nogle ord. Du må også kunne tage nye ideer og tanker til dig, tanker, som du måske finder højst besynderlige, hvorfor det vil være af enorm betydning for dig, hvis du rent mentalt har forstået at lægge dine vaner ind i faste rammer.
Find dig selv et sted - om muligt et afsidesliggende værelse - hvor du kan være uforstyrret, og hvor du føler dig veltilpas. Det er lettere at lære hvis man for eksempel sidder eller ligger bekvemt, så sørg for at indtage en stilling, der ikke belaster dine muskler, en stilling der gør det muligt for dig at slappe af således at hele din opmærksomhed kan rettes mod de skrevne ord og tankerne bag disse.
Hvis du er anspændt, vil følelsen af anspændthed holde din opmærksomhed fangen. Du må være sikker på at du i en times tid eller to - eller så længe du nu er om at gennemgå en lektion - kan være helt uforstyrret, sikker på at ingen pludselig dukker op på arenaen og forstyrrer din tankegang.
Det er at foretrække at du lukker og låser døren til dit studere-kammer, og at du trækker gardinerne for vinduet, så intet lys ude fra kan distrahere dig. Du bør kun have en lampe tændt, en læselampe, placeret lige bag dig. Den vil afgive tilstrækkeligt lys til læsning og samtidig vil værelset alligevel være rimeligt oplyst.
Læg dig ned eller indtag en hvilken som helst anden stilling, blot den er bekvem og lader dig hvile.
Slap af i nogle minutter, ånd dybt ind, altså tag for eksempel tre virkelig dybe indåndinger lige efter hinanden. Hold vejret i tre til fire sekunder, ånd derpå ud - ligeledes i løbet af 3-4 sekunder. Forhold dig dernæst i ro i endnu nogle få minutter, hvorefter du tager din lektion frem og begynder at læse på den.
I første omgang bør du glide let hen over teksten. Akkurat som når du læser en avis. Når du så er igennem lektionen, holder du en kort pause for at lade det læste langsomt trænge ind i din underbevidsthed. Genoptag derpå læsningen forfra og denne gang meget, meget omhyggeligt, sætning for sætning. Hav en notesblok parat, så du kan notere ned, såfremt der er noget, du ikke forstår. Prøv for alt i verden ikke på at lære udenad. Det tjener intet formål at lade sig trælbinde af det skrevne, og hele ideen med et værk som dette er at lektionerne får lov at nå ind til din underbevidsthed.
Et bevidst forsøg på at lære udenad vil ofte bevirke at man ikke får fat i ordenes virkelige betydning.
Dette her er ikke en undervisning, hvor der bare forlanges en papegøjeagtig efterplapren af bestemte formuleringer. Nej, her drejer det sig for dig om at opsamle den viden, som kan frigøre dig for legemets kødelige lænker, det drejer sig om at sætte dig i stand til at se, hvilken beskaffenhed dette menneskelige legeme har, og hvilket formål LIVET PÅ JORDEN har.
Når du for anden gang har været igennem en lektion, tager du din notesblok frem og forsøger at komme til klarhed med hensyn til de ting, du i første omgang ikke forstod. Det er for nem en udvej blot at skrive ind til os for at få et spørgsmål besvaret; det vil ikke befordre optagelse i din underbevidsthed. Af langt større værdi er det, hvis du selv giver dig til at udtænke et svar.
Du må gøre din del af jobbet. Alt, hvad der er værd at eje, er værd at arbejde for. Hvad der derimod kommer gratis eller sådan helt af sig selv, er som oftest ingenting værd. Du må åbne dit sind og du må være villig til at suge til dig af ny viden. Du må kunne forestille dig at denne viden trænger ind i dig, og husk: "Som et menneske tænker, sådan er han".
 
LEKTION 1
Før vi gør forsøg på at forstå OVER-SELVETs natur, og inden vi kaster os over "okkulte" emner, må vi sikre os at vi fuldt ud fatter Menneskets natur.
I dette kursus vil vi benytte ordet Menneske i betydningen: "mand og kvinde", og lad os starte med at fastslå at kvinden i alle forhold vedrørende ESP (oversanselig opfattelsesevne) og det okkulte mindst er at ligestille med manden. Ja, faktisk har kvinden meget ofte den mest klare aura plus den største evne til at skelne metafysikkens forskellige facetter.
HVAD ER LIV?
"LIV" er i virkeligheden ALT, hvad der eksisterer. Ja, selv en såkaldt død skabning er levende. Dens normale livsform kan meget vel være udslukt, det er derfor, vi betegner den som værende død, men med ophøret af DET LIV, indledtes en ny livsmåde, en ny livsform. Dødsprocessen skaber sit eget liv!
Alt eksisterende vibrerer. Alting er sammensat af molekyler, der er i konstant bevægelse. - I stedet for atomer, neutroner, protroner etc. anvender vi ordet molekyler, thi her er der tale om et kursus i metafysik og ikke et kursus i kemi eller fysik.
Fremfor at køre frem med irrelevante, pedantiske detaljer, gør vi forsøg på at tegne et mere generelt billede.
Måske vi lige i forbifarten skulle sige et par ord om molekyler og atomer, nærmest for at afvæbne "ordkløvere", der ellers omgående ville fare over os for at fortælle os noget, vi allerede ved.
Molekyler er små, MEGET SMÅ, men man kan få dem at se ved hjælp af et elektron-mikroskop. Endvidere kan de ses af personer, der har metafysiske evner.
Et leksikon fortæller os at et molekyle er den mindste del af et stof, som er i stand til at eksistere selvstændigt samtidig med at det bibeholder det pågældende stofs egenskaber. Hvor små molekyler end er, så er de trods alt selv sammensatte af endnu mindre partikler, dem vi kender som atomer.
Et atom er som et solsystem en miniature. Atomkernen svarer da til solen i for eksempel vort eget solsystem. Omkring denne "sol" roterer elektroner på næsten samme vis, som planeterne roterer omkring Solen. Som i solsystemet er atomenheden næsten kun et "tomrum".
Her i figur i ses kulstof-atomet, Universets grundsten, stærkt forstørret. Figur 2 viser vort solsystem (fig, ikke tatt med - da denne er kjent fra andre bøker). Ethvert stofs atomare sol (atomkerne) er omgivet af elektroner, hvis antal varierer fra stof til stof. For urans vedkommende er der for eksempel 92 elektroner, medens kulstof må nøjes med 6, hvoraf to ligger tæt på kernen og de fire kredser rundt i lidt større afstand. Nå, vi vil "glemme" atomerne og i stedet koncentrere os om molekylerne.
Mennesket består af en mængde roterende molekyler og er tilsyneladende et fast legeme; det er ikke helt så ligetil at presse en finger igennem kød og knogler.
Hvad denne "fasthed" angår, ligger vi imidlertid under for en illusion, sikkert fordi vi selv tilhører Menneskeheden. Forestil dig nu en skabning af ubegribelig lille størrelse, forestil dig at denne skabning i nogen afstand betragter det menneskelige legeme. Hvad ser den så? Jo, den ser: roterende sole, spiraltåger eller hvirvlende mælkeveje.
I menneskelegemets blødere dele, kødet, vil molekylerne være vidt adskilte, hvorimod de i det hårdere stof, knoglerne, vil ligge meget tæt på hinanden, ligesom bundtet sammen - som en stor stjernehob.
Forestil dig selv stående på toppen af et bjerg en stjerneklar nat. Du er helt alene, langt borte fra byen med dens mange lys, som dér reflekteres i den afsvalede jords "dugdråber" og gør himlen mat og tåget (en af grundene til at observatorier altid opføres i afsidesliggende egne). Du står altså der, på din egen bjergtinde; oven over dig skinner stjernerne klare og strålende. Du betragter dem, som de dér for dine undrende øjne kredser over himlen i endeløse rækker. Store galakser strækker sig ud i Altet. Stjernehobe smykker den natsorte himmel og tværs over det hele skuer du et umådeligt lysende bånd, det vi kender som Mælkevejen. Stjerner, verdener, planeter. Molekyler! Således vil førnævnte mikroskabning se DIG!
Himlens stjerner synes som små lysprikker med ufattelige afstande imellem sig. Skønt forekommende i svimlende antal af billioner og trillioner, er der dog kun få stjerner, set i forhold til det vældige tomme rum. I et rumskib kunne man let navigere mellem alle disse stjerner uden at tænke på kollisionsfare. Hvis du nu kunne trække dette tomrum mellem stjernerne (molekylerne) sammen, HVAD VIL DU SÅ SE? Mon den der lille mikroskabning, der på afstand betragter det menneskelige legeme, stiller sig selv samme spørgsmål? Vi ved at alle de molekyler, det lille væsen ser, er DIG! Jamen, hvad bliver da det endelige billede af himmelens stjerneformationer? Ethvert menneske er et univers, et univers i hvilket planeter (molekyler) drejer rundt om en central sol. Enhver lille sten, lille kvist eller vanddråbe er sammensat af molekyler i konstant, evig bevægelse. Mennesket består af molekyler i bevægelse. Denne bevægelse frembringer en slags elektricitet, som i forening med den "elektricitet" OVER-SELVET producerer, giver sansende LIV.
Omkring jordens poler blusser magnetiske storme flammende op og skaber Nordlyset i al dets strålende farveglans.
Omkring ALLE planeter og molekyler påvirker magnetiske udstrålinger - i et samspil med lignende udstrålinger fra andre nærtliggende verdener og molekyler - hinanden. "Intet Menneske er en Verden i sig selv! " Ingen verden, ingen molekyler kan eksistere uden eksistensen af andre verdener og molekyler. Enhver skabning, enhver verden eller ethvert molekyle er afhængig af andre skabningers, verdeners eller molekylers eksistens for selv fortsat at kunne eksistere.
Det bør erindres at molekylegrupper forekommer i forskellig tæthedsgrad; de er faktisk at sammenligne med de stjernehobe, der haster gennem rummet. Nogle områder af universet er meget tyndt besat med planeter eller verdener - eller hvad du nu foretrækker at kalde dem. - I andre områder derimod er der ret så fyldt op med planeter, som tilfældet er det i f.eks. Mælkevejen. På noget nær samme måde kan en sten gøre det ud for en meget tæt stjernekonstellation eller en galakse.
Luften indeholder meget færre molekyler. Luften passerer faktisk igennem os og går via lungens kapillarer ud i vort blod. I rummet uden om luften findes vidt spredte klynger af brintmolekyler. Rummet er absolut ikke tomt, som man sædvanligvis forestiller sig det, men er en svingende, roterende masse af "utæmmede" brintmolekyler og - naturligvis - de stjerner, planeter og verdener disse brint-molekyler udgør.
Hvis man har en betragtelig sammenhobning af molekylegrupper, er det klart at det vil være ret så vanskeligt for et eller andet væsen at "rejse igennem" en sådan hob; men et såkaldt "spøgelse", hvis molekyler ligger langt fra hinanden, vil med lethed kunne passere igennem f.eks. en murstensvæg. Tænk på en sådan murstensvæg, som det den er: en samling molekyler - noget i retning af en i luften hængende støvsky. Hvor usandsynligt det end lyder, så er der altså alligevel et tomrum mellem hvert molekyle, akkurat som der er rum mellem forskellige stjerner, og hvis en eller anden skabning var tilstrækkelig lille, eller hvis dens molekyler lå tilstrækkeligt spredte, så ville den kunne passere gennem en stenmur som den vi just talte om - og det uden at berøre noget! Dette sætter os i stand til at se hvorledes et "spøgelse" kan komme til syne i et aflukket værelse, og vi forstår hvorledes det kan spadsere igennem en tilsyneladende helt kompakt væg. Alt er relativt. En væg, som forekommer dig kompakt, vil ikke være det for et spøgelse eller for et eller andet astral-legeme. Vi skal imidlertid senere vende tilbage til disse ting.
 
LEKTION 2
Som vi netop har set, så er menneskelegemet en hel mængde af molekyler, og eftersom et lillebitte væsen, såsom et virus, ser dette, vort legeme som en molekylemasse, kan vi på samme vis give os til at betragte mennesket som værende en sammensætning af kemikalier.
Et menneske består af mange kemikalier, men langt størsteparten af legemet er kun vand. - Hvis du mener at dette modsiger hvad vi sagde i første lektion, så husk lige på at selv vand består af molekyler, og det er virkelig sandt at et virus, såfremt du kunne lære det at tale, utvivlsomt ville betro dig at det havde set vandmolekylerne plaskende rundt imellem hinanden som småsten i strandkanten. En endnu mindre skabning ville sige at luftmolekylerne mindede om sandskorn.
I øjeblikket interesserer vi os imidlertid mere for legemets kemi. Hvis du går ind i en forretning og køber dig et batteri til din lommelygte, så har du en beholder med en zinkkasse og en kulelektrode indeni samt et stykke kul på tykkelse med en blyant el.lign. plus nogle kemikalier tæt sammenpressede mellem zinkkassen og kul-stykket i midten. Indvendig er beholderen ret fugtig, medens den uden på naturligvis er helt tør. Du stikker batteriet i din lommelygte og ved at trykke på lygtens strømkontakt, får du lys. Ved du hvorfor?
Under disse omstændigheder reagerer kemikalier, kul og metaller kemisk på hinanden og fremstiller derved det, vi kalder elektricitet. Med sine kemikalier og med sin kulstang frembringer zinkbeholderen elektricitet, men i lygtebatteriet er der ingen elektricitet, batteriet er nemlig ikke andet eller mere end en hoben kemikalier, der ligger parat til at udføre deres part af jobbet - når de rette betingelser er til stede.
Mange mennesker ved at skibe og både af alle slags frembringer elektricitet - blot ved at blive placeret i saltvand! Et fartøj, der driver rundt på havet med maskinen i tomgang, kan for eksempel frem-bringe en elektrisk strøm mellem forskellige tilstødende metalplader. Hvis et skib eksempelvis har kobberbund, men jemplader oppe over disse, vil elektrolysen (selve frembringelsen af den elektriske strøm) - medmindre særlige forholdsregler træffes - bortætse forbindelsen mellem de to uens metalplader, altså forbindelsen mellem jernet og kobberet. Naturligvis er det ikke noget der forekommer, al den stund at det kan forhindres ved at anvende hvad man kunne kalde en "afleder-anode". Metaller som zink eller aluminium er - sammenlignet med andre almindelige metaller som f.eks. kobber eller bronze - positive.
Som du antagelig véd fremstilles skibsskruer (-propeller) ofte af bronze. Nuvel, hvis nu denne her "afleder-anode" fastgøres til skibet eller båden et eller andet sted under vandlinien og samtidig forbindes til andre metaldele, der ligeledes ligger under vandlinien, vil "aflederen" tæres op og således selv forhindre ætsning og bortrustning af skibets skrog eller skrue. Når "aflederen" således er hedengangen, erstattes den af en ny.
Dette er blot en ganske normal vedligeholdelsesproces og den fremhæves kun her for at give dig en idé om, hvad elektricitet også er og om hvorledes den kan opstå på de mest usædvanlige måder. Hjernen producerer sin egen elektricitet! Menneskelegemet indeholder ganske små mængder af metaller, ja selv af et metal som zink, og vi må naturligvis ikke glemme at legemets grundbasis er kulstofmolekylet. - Der findes meget vand i kroppen, endvidere findes der små kemikaliemængder, såsom af kalium, magnesium etc. Disse forener sig og skaber en elektrisk strøm, en ganske svag strøm, som imidlertid både kan påvises, måles og registreres. En mentalt syg person (rask/frisk også naturligvis - o.a.) kan ved hjælp af dertil bestemte instrumenter få kortlagt sine hjernebølger.
Forskellige elektroder anbringes på hans hoved, og små stifter grifler impulserne ned på en strimmel papir. Patientens tankevirksomhed ridses af stifterne ned på papiret i fire bølgeformede linier, som, når de tydes, fortæller, hvilken sygdom vedkommende lider af. På sygehusenes psykiatriske afdelinger er brugen af sådanne instrumenter helt almindelig. (EEG = elektroencefalografi. Optegnelsen kaldes et elektroencefalogram. Meget værdifuld når lægerne skal stille en diagnose - o.a.).
Hjernen er selvsagt en slags radiomodtager for de budskaber, OVER-SELVET udsender, men fungerer altså selv samtidig også som sender, idet den til OVER-SELVET videresender, hvad den har optaget i sig af lærdom og hvilke erfaringer den har vundet sig etc. etc. - Disse budskaber befordres ved hjælp af "Sølvtråden", en hastigt vibrerende molekylemasse, som roterer i særdeles afvigende frekvensbaner og samtidig forbinder menneskelegemet med menneskets OVER-SELV.
Det jordiske legeme er noget nær svarende til et fjemstyret automobil. Chauffør er OVER-SELVET.
Du har sikkert set et barn lege med et sådant fjemstyret køretøj, der er forsynet med en passende lang ledning, som barnet holder i sin hånd, medens bilen - når der trykkes på en knap - drøner rundt på gulvet, standser op, bakker eller kører frem igen. Barnet kan ydermere styre bilen ved hjælp af et, lille rat, som er monteret på ledningen. Det menneskelige legeme kan i store træk minde meget om denne legetøjsbil: OVER-SELVET, som ikke er i stand til at komme ned på jorden og samle erfaringer, har i stedet sendt sit jordiske legeme - det er DIG!
Alt, hvad vi oplever, alt, hvad vi tænker, gør, hører eller erfarer, sendes videre opad og indsluses i OVER-SELVETs hukommelse.
Højt intelligente mennesker, som "inspireres", oplever ofte at modtage et budskab direkte - bevidst - fra OVER-SELVET via "Sølvtråden". Leonardo da Vinci var et af de mennesker, der oftest var i kontakt med sit OVER-SELV, hvorved han kom til at fremstå som et geni i næsten alt, hvad han foretog sig. Store kunstnere og musikalske genier er blandt dem, som er i kontakt med deres OVER-SELV på en - eller måske endog to - "røde linier". Efter endt kontakt giver de sig til enten at male "pr. inspiration" eller til at komponere musik, der mere eller mindre er blevet dikteret dem af de Højere Magter, som leder os.
"Sølvtråden" forbinder os med vort OVER-SELV på næsten samme måde, som navlestrengen forbinder en nyfødt med moderen. Navlestrengen er en yderst indviklet tingest, ja, faktisk et særdeles kompliceret fænomen. Alligevel er den kun for et stykke snor at regne, set i sammenligning med "Sølvtråden"s endnu mere komplicerede beskaffenhed. Denne "Sølvtråd" består af en mængde molekyler, der kredser rundt i et umådeligt vidt udstrakt frekvensområde, men den er - for så vidt angår menneskets jordiske legeme - uhåndgribelig. Molekylerne ligger så vidt spredte i den at gennemsnitsmennesket ikke kan se dem. Det kan derimod mange dyr, og det skyldes at dyr både ser og hører på andre frekvenser end menneskene.
Som du sikkert ved, kan man kalde en hund til sig ved at bruge en "lydløs" hundefløjte. "Lydløs" kun i den betydning at et menneske ikke kan høre den. Hunden kan - og med lethed. På samme vis kan dyrene se "Sølvtråden", ja også auraen, fordi begge bevæger sig i og vibrerer på en frekvens som lige akkurat ligger inden for et dyreøjes modtagerkapacitet. På samme måde som et svagt menneske kan træne sig op til for eksempel at løfte en vægt som ellers ligger langt ud over dets hidtidige fysiske formåen, på samme måde er det ret nemt - med nogen øvelse - for et menneske at træne sit syn op til større modtagelighed.
"Sølvtråden" er en molekylemasse, en vibrerende masse. Man kan sammenligne den med den stadige strøm af radiobølger, som videnskabsmændene sender af sted mod Månen. Videnskabsmænd der forsøger at måle afstanden til månen, transmitterer via en meget smal stråle - radiobølger til månens overflade. Det er noget nær det samme med "Sølvtråden", der forbinder mennesket og OVERSELVET; det er på den måde OVER-SELVET kommunikerer med legemet på jorden.
Alt hvad vi foretager os véd OVER-SELVET besked om. Mennesker, der stræber efter at blive åndelige, befinder sig på "rette vej". Fundamentalt set søger de - i deres stræben efter åndelighed -at højne deres vibrationsplan på jorden, samtidig med at de ved hjælp af "Sølvtråden" også søger at øge OVER-SELVETs vibrationer. OVER-SELVET sender en del af sig selv ind i menneskelegemet for at mennesket kan lære og vinde erfaring.
 
Alle gode gerninger vi udøver, forhøjer vore jordiske og astrale vibrationers hastighed, men øver vi ondt, aftager og nedsættes rytmen i vore åndelige vibrationer. Hvis vi således gør ondt og vender os mod andre, sætter vi os selv mindst et trin NED ad den stige der hedder UDVIKLING, medens enhver god handling fra vor side belønnes med en forhøjelse af vore personlige vibrationer i tilsvarende målestok. Det er bl.a. derfor, det er så vigtigt at holde fast ved den
gamle buddhistiske formaning: "Gengæld ondt med godt! Frygt intet menneske, frygt ej heller menneskets gerninger, thi giver vi godt for ondt og giver vi til alle tider kun godt, så vil vi altid gå opad - aldrig nedad."
Vi kender sikkert allesammen en eller anden "nedrig person". Visse dele af vor metafysiske viden rammes somme tider af en lækage og bliver således genstand for almindeligt brug, tilnærmelsesvis på samme måde som man f.eks. kan sige om et menneske: "Han er i dårligt lune!" eller: "Han har det sør'me trist!" Det har altsammen noget med vibrationer at gøre, noget at gøre med hvad legemet udsender af informationer via "Sølvtråden" til OVER-SELVET, og noget at gøre med, hvad OVER-SELVET - ligeledes via "Sølvtråden" - sender tilbage til legemet.
Mange mennesker forstår ikke deres manglende evne til bevidst at kunne kontakte deres OVER-SELV. Det er også en ret så vanskelig proces - i hvert fald uden øvelse. Forestil dig at du er i Sydamerika, og at du derfra ønsker at telefonere til en eller anden person i Rusland - i Sibirien måske. Først og fremmest må du sikre dig at der findes en telefon der hvor du vil ringe fra, du må sikre dig at der er en fri linie, og du må tillige tage tidsforskellen de to lande imellem i betragtning. Endvidere må du overbevise dig om at den person du vil tale med er til stede samt at vedkommende forstår og taler dit sprog. Endelig er det jo en betingelse at de behørige myndigheder tillader at en sådan telefon-samtale finder sted.
På dit nuværende udviklingstrin gør du bedst i ikke at koncentrere dig alt for meget om bevidst at kontakte dit OVER-SELV. Der findes nemlig intet kursus, ingen information, der på nogle få beskrevne sider kan give dig det, som det måske ellers tager ti års øvelse og træning at nå frem til.
De fleste mennesker forventer sig for meget; de forventer at de kun behøver at følge et kursus, hvorefter de tror at kunne drage ud i verden og udføre alle de ting som Mestrene gør og kan, men de glemmer at Mestrene måske har et helt livs - ja, måske endda flere livs -studium bag sig.
Derfor: læs dette kursus, studér det, overvej det og hvis du gør det med åbent sind, vil du måske blive begavet med viden. Vi kender til mange tilfælde, hvor mennesker (hovedsagelig kvinder)modtog visse informationer, hvorefter de faktisk kunne se sølvtrådens eteriske felt - eller aura.
Foran oss ligger mange forsøk og eksperimenter, der vil bestyrke os i vår erklæring om også du kan gøre det samme - vel og merke hvis du åpner dit sind og tror!!
 
LEKTION 3
Vi har allerede set, hvorledes menneskets hjerne frembringer elektricitet under den påvirkning, som det vand og de kemikalier og metalliske mineraler, hvoraf den er sammensat, gensidigt udøver på hinanden. Nøjagtig som hjernen frembringer elektricitet, præcis på samme måde gør resten af legemet det, thi med blodstrømmen gennem vore årer og arterier føres de selvsamme kemikalier, metaller og det samme vand rundt i kroppen. Blodet er som du ved hovedsagelig vand. Hele legemet er gennemladet med elektricitet. Det er ikke den slags elektricitet, hvormed vi oplyser vore hjem eller hvormed vi opvarmer vore bageovne. Betragt den som værende af magnetisk art.
Hvis vi tager en stangmagnet og lægger den på et bord, hvorefter vi placerer et stykke glat papir oven på magneten, vil vi - ved at strø en håndfuld jernspåner ud på papiret - opdage at spånerne placerer sig i et ganske bestemt mønster.
Du skulle prøve at gøre forsøget. Skaf dig en ganske almindelig, billig magnet hos din isenkræmmer eller materialist, den kan fås meget billigt (måske vil du hellere nøjes med at låne dig frem, men sørg for at få fat i en). Læg så et stykke papir henover den, således at magneten - set nedefra - dækker papirets midterstykke. Hos materialisten eller isenkræmmeren har du også købt en lille pose jernspåner, som også er meget billige. Nu tager du disse spåner og drysser dem ud på papiret, akkurat som når du strør salt eller peber på et stykke mad. Lad spånerne falde ned på papiret fra en højde af 20-30 centimeter. Du vil da se, hvorledes spånerne straks arrangerer sig i et mønster, der præcis svarer til de magnetiske kraftlinier, der udgår fra magneten. Du vil se omridset af magnetens midterstykke samt de krumme linier, der løber fra den ene magnetpol til den anden. Du gør klogt i at gøre forsøget, det vil nemlig være dig til stor hjælp siden hen i dine studier. - Den magnetiske kraft svarer til legemets æteriske felt og til dets aura.
De fleste af os ved sandsynligvis at en strømførende ledning er omgivet af et magnetisk felt. Er der i stedet for jævnstrøm tale om vekselstrøm, vil dette felt pulsere og svinge i takt med forandringerne i polariteten, det vil sige: det ser ud, som pulserer den med den skiftende strøm.
Menneskelegemet, som i sig selv producerer elektricitet, er omgivet af et magnetisk felt. Et meget svingende felt. Det æteriske felt, som det kaldes, svinger eller vibrerer så hurtigt at det er meget vanskeligt at skelne bevægelserne. - På næsten samme måde forholder det sig med vort elektriske lys derhjemme, hvis svingninger vi ikke kan se, skønt de kan løbe op i en 50-60 svingninger pr. sekund. - Imidlertid kan man - f.eks. i nogle landdistrikter eller om bord på et skib - opleve at kunne skelne en flimren, fordi svingningshastigheden er langsommere.
Hvis et menneske stiller sig ganske tæt ved siden af et andet, vil denne anden person i mange tilfælde mærke at han får "gåsehud". Mange mennesker - de fleste sandsynligvis - er sig en anden persons umiddelbare nærhed tydeligt bevidst også selv om vedkommende nærmer sig uset bag fra. Prøv det med en ven! Stil dig lige bagved ham, hold en finger lige akkurat ud for hans nakke og berør ham så ganske lét. I nogle tilfælde vil den pågældende ikke være i stand til at skelne mellem den blotte nærhed af en anden og selve berøringen. Dette skyldes at det æteriske felt er følsomt over for berøring.
Dette æteriske felt er identisk med det magnetiske felt, der omgiver legemet (se figur 3). Man kunne også kalde det for auraens "forløber", dens kerne så at sige. Hos nogle mennesker strækker dette æteriske felt sig sådan noget som 3 millimeter uden om alle legemets dele, ja, selv uden om hver eneste hårlok. Hos andre spænder feltet over flere centimeter, dog kun yderst sjældent mere end 15 cm. Det æteriske felt kan bruges til at måle en persons livskraft (levedygtighed) med, idet det varierer betydeligt alt efter helbredstilstanden. -Efter en dags hårdt arbejde vil feltet skrumpe ind, medens det efter en periode med hvile vil udvide sig med måske flere centimeter. Det følger nøje legemets konturer, ja, endog små "buler" som modermodermærker, vorter eller filipenser.
I forbindelse med det æteriske felt kan det være af interesse at vide at hvis man udsættes for en meget, meget høj elektrisk spænding ved et forsvindende lavt ampereforbrug, så vil ens æteriske felt kunne ses glødende blåligt eller blegrødt. Under bestemte vejrforhold kan det også ske at feltet bliver synligt i højere grad end ellers.
- På havet kendes fænomenet af søfolk, som kalder det Sankt-Elmsild. Der sker det at et skibs master og rigning - når vejrsituationen er til det - indrammes af et koldt lys. Det er ganske harmløst, men temmelig skræmmende for dem, der ser det for første gang. Det, der ses, må vi betegne som "skibets æteriske felt". På landet kender man også til fænomenet. Mangen en bondemand har utvivlsomt oplevet en diset eller mørk aften at komme spadserende hen over sine marker for pludselig at få sig en alvorlig forskrækkelse, idet han får øje på et sløret, blåhvidt skær i højspændingsledningerne lige over sit hoved. Det kan faktisk virke ret uhyggeligt, men det er altså noget der kan forekomme under de rette vejrbetingelser.
Elektrikere kender fænomenet som høj-spændingsledningernes korona, en af de vanskeligheder de nu og da støder på under deres arbejde, idet der kan ske det at en korona, der bevæger sig ned over kæden af isolatorer, ioniserer luften, så der sker en kortslutning, som så afbryder el-værkets relæer, hvorved et helt område mørklægges. I vore moderne tider tager elektrikerne meget specielle og meget kostbare forholdsregler med det for øje at mindske eller helt eliminere koronaen. Menneskets korona er - det siger sig selv -det æteriske felt og dette ligner noget i retning af udladningen fra højspændingsledningerne. (I det følgende vil ordet korona indgå de steder, hvor forfatteren faktisk skriver 'etheric', da jeg mener at korona er "mere håndterligt "end" det æteriske felt" - o.a.).
De fleste mennesker kan, efter nogen tids praktisk øvelse, se legemets korona. Man bør imidlertid væbne sig med tålmodighed, når man gør forsøg på at se den. - Uheldigvis er mange af den opfattelse at det er ganske nemt og ligetil at tilegne sig de kundskaber og de kræfter, det tager Mestrene årevis at erhverve. Intet lader sig gøre uden øvelse; store musikere øver sig daglig i timevis, de ophører faktisk aldrig med at øve sig. Du må også øve dig, såfremt du ønsker at kunne se enten koronaen eller auraen eller begge dele. En af fremgangsmåderne i dine øvelser kunne være den at du allierer dig med et andet menneske, som du så får til at strække sin bare arm ud i fuld længde. Vedkommende skal holde fingrene adskilte og skal helst holde arm og fingre op foran en neutral eller mørk baggrund i en afstand af knap 10 centimeter fra denne baggrund. Du vender så dit blik mod armen og fingrene, dog uden at se direkte på dem. Det drejer sig en del om at kende "kunsten" at se på det rigtige sted og på rette måde. - Som du nu står der og ser i retning mod armen og fingrene, vil du snart få øje på noget der ser ud som et blå-gråt røgslør, der synes at klæbe sig til huden.
Som vi har nævnt tidligere kan "sløret" have en udstrækning på mellem 3 millimeter og hele 15 centimeter. Det sker i begyndelsen ikke ofte at det lykkes for dig at se andet end arm og fingre, hvilket måske kan tilskrives at du i realiteten prøver for hårdt, eller kan hænde, du ikke ser skoven for bare træer. Du skal føle dig helt afslappet, anstreng dig ikke for meget, så vil du efter nogen tids øvelse afgjort opdage at der virkelig er "et eller andet".
En anden måde, du kan øve dig på, er at begynde med dig selv. Find en stol frem og sæt dig bekvemt til rette. Sæt dig et sted, hvor der er mindst små to meters afstand til nærmeste genstand, hvad enten det nu er et bord, en anden stol eller væggen. Træk vejret regelmæssigt, dybt og langsomt, stræk dine arme ud foran dig i deres fulde længde, sæt fingerspidserne mod hinanden, så tommelfingrene peger opad og fingerspidserne lige akkurat berører hinanden. Når du derpå langsomt skiller fingrene, så der er 3-6 millimeters afstand imellem dem, vil du fornemme "noget". Du sanser måske dette "noget" som en slags grå tåge eller måske en selvlysende substans. Når du nu har fået øje på "noget", så skiller du langsomt dine fingre endnu mere med cirka en halv centimeter ad gangen, og du vil da snart erkende at der er "noget". Det du ser, er din korona. Glipper kontakten, det vil sige, "blegner" koronaen eller forsvinder den helt, lader du dine fingerspidser samles på ny og starter forfra igen. Det er og bliver et spørgsmål om øvelse.
Lad os endnu engang pointere: denne verdens store musikere øver sig og øver sig atter og atter, og med den megen øvelse bliver de i stand til at skabe vidunderlig musik. Du kan skabe dig vidunderlige resultater på det metafysiske område!
Nu, iagttag igen dine fingre. Iagttag omhyggeligt det svage slør der strømmer fra den ene finger til den anden. Med fornøden træning vil du lægge mærke til at den flyder enten fra din venstre til din højre hånd eller fra højre til venstre, afhængig af - ikke så meget dit køn, men af din helbredstilstand eller af hvad du tænker på i det pågældende øjeblik.
Hvis du kan gøre en eller anden i din omgangskreds interesseret og få vedkommende til at hjælpe dig, så prøv at øve dig på din håndflade. Få din hjælper - helst en af det modsatte køn - til at sætte dig i en stol ansigt til ansigt med dig. Derpå strækker I begge to jeres arme og hænder ud i fuld længde. Flyt så langsomt din egen håndflade. Få din hjælper - helst en af det modsatte køn - til at sætte sig. Når jeres håndflader er sådan noget som fem centimeter fra hinanden, vil du føle ligesom en kold, eller måske varm, luftning strømme fra den ene hånd til den anden. Denne følelse mærkes først midt i håndfladen. Om "brisen" føles kold eller varm er afhængig af hvilken hånd det drejer sig om, og hvilket køn du tilhører.
Hvis du føler at luftstrømmen er varm, så prøv at flytte din hånd en anelse, således at jeres fingre ikke befinder sig direkte ud for hinanden, men i en vinkel. Du vil da mærke at varmen tager til.
- Efterhånden som du øver dig, vil varmen øges.
Nået så langt betragter du igen meget omhyggeligt din og din hjælpers håndflader, det vil sige: du kigger omhyggeligt ind mellem hænderne, og du vil ganske tydeligt kunne skelne koronaen. Den minder noget om cigaretrøg, der ikke har været inhaleret, altså ikke den smudsiggrå man puster ud, men en ren røg med et anstrøg af blåt i sig.
Vi bliver nødt til at gentage at koronaen blot er den ydre manifestation af legemets magnetiske kræfter. Vi kunne kalde den for "ånden", fordi der sker det, når et menneske ved godt helbred pludselig dør - at den udskilte korona (altså det eteriske legeme) vedbliver at eksistere i nogen tid efter at døden er indtrådt. Koronaen løsriver sig måske fra legemet og flakker i nogen tid om som en "hovedløs ånd" uden mål og med, hvilket er noget ganske andet og helt anderledes end astral-legemet. Vi vil behandle alt dette på et senere tidspunkt.
Har du mon nogen sinde hørt folk fortælle at de somme tider har oplevet en mørk aften at komme gående forbi en gammel landsbykirkegård, hvor der ikke fandtes gadelygter eller sligt, og dér pludselig har kunnet skimte et svagt blåligt lys svævende over en grav, der selvsamme dag var blevet kastet til (fylt). Det, disse mennesker har set, er i virkeligheden koronaen på vej bort fra et legeme, der for nylig er afgået ved døden. Prøv at sammenligne fænomenet med den varme, der udgår fra en kedel i hvilken du har kogt vand, som du netop har slukket under. Efterhånden som kedelen afkøles føles den varme, der udgår fra dens yderside umiskendeligt - og helt naturligt - svagere og svagere. På samme måde forholder det sig når et legeme dør (du må huske på at døden "kommer etapevis"), kraften i koronaen bliver mindre og mindre, men det kan i flere dage efter den kliniske død stadig forekomme at koronaen (altså det eteriske legeme) endnu flakser rundt om et legeme. Også dette emne vil vi imidlertid lade ligge til en senere lektion.
Prøv, prøv og prøv igen! Hele tiden må du tænke på at øve dig. Se på dine hænder, iagttag din krop og foretag de her nævnte forsøg sammen med en der gerne vil hjælpe dig, thi kun med øvelse bliver du i stand til at se koronaen, og før du kan se denne vil du ikke kunne se auraen, der er endnu finere i sin struktur.
 
 
LEKTION 4
Som vi så i foregående Lektion, er legemet omgivet af koronaen, som omslutter alle dele af kroppen. Men udenfor dette felt strækker auraen sig; den har det tilfælles med koronaen at også den er af magnetisk, elektrisk oprindelse, men hermed ophører ligheden.
Vi kan med det samme slå fast at auraen viser os OVER-SELVETs farver. Den viser om en person er åndelig eller kødelig. Den viser samtidig, om vedkommende har et godt eller et dårligt helbred og om den pågældende rent faktisk er syg. Alt genspejles i auraen, den er OVER-SELVETs - sjælens, om du vil - indikator. OVERSELVET og sjælen er, når det kommer til stykket, en og samme ting.
Sygdom og sundhed kan aflæses i denne aura. Det samme kan modgang og medgang, had og kærlighed. Måske er det heldigt for os at der nutildags ikke findes ret mange mennesker, der ser aura-en, thi nu om stunder er det jo almindeligt at udnytte andre og søge at få overtaget over dem. Her afslører auraen imidlertid - som det er dens opgave at gøre - enhver grum tanke, idet den genspejler OVER-SELVETs farver og vibrationer. Det er en kendsgerning at auraen falmer, hvis et menneske er håbløs syg, og i visse tilfælde forsvinder den endog lidt efter lidt inden vedkommende dør. Hvis et menneske har været syg i lang tid, forsvinder dets aura virkelig, før døden indtræffer - tilbage bliver kun koronaen. På den anden side har vi så en helt igennem rask person, der pludselig omkommer, for eksempel ved en ulykke; en sådan person bevarer sin aura lige til den kliniske død, ja, endda i nogle øjeblikke efter dennes indtræden.
Det kan være på sin plads her at indflette et par bemærkninger om døden. Døden kan være en temmelig langtrukken affære, det er ikke, som når man slukker for lyset eller tømmer en spand for vand - så er det mørkt og spanden er tom, basta! Næh, ligegyldigt hvorledes et menneske dør, ja, selv om det dør ved halshugning, så vil døden ikke indtræffe før nogle øjeblikke senere.
Som vi har set, er hjernen en generator, der frembringer elektricitet. Blodet leverer kemikalierne, vandet og de nødvendige metaller og alle disse bestanddele optages bestandig og uvægerligt i hjernens væv. Hjernen bliver således i stand til at fortsætte sin funktion i op til 3-5 minutter efter den kliniske død! Det er naturligvis latterligt, når visse mennesker hævder at denne eller hin henrettelsesmetode medfører øjeblikkelig død, thi, som vi har fastslået, hjernen kan stadig fungere også fem minutter efter at hovedet er skilt helt fra kroppen.
Vi kan berette om et tilfælde, som bevidnedes og behørigt registreredes under den franske revolution: en såkaldt forræder var blevet halshugget og bøddelen bøjede sig ned og løftede det afhuggede hoved i vejret samtidig med at han råbte: "Dette er hovedet af en forræder! " Publikum (henrettelser var dengang offentlige, og på de dage, hvor henrettelser skulle finde sted, fik folket fri og pøbelen fandt stor moro i at overvære guillotineringerne af "forræderne"), der ellers hujede og skreg, blev pludselig stumme af skræk, thi læberne i det afhuggede hovede formede de stumme ord: "Det er jo løgn!" Optegnelse om denne tildragelse findes vitterlig opbevaret i Frankrigs statsarkiver.
Enhver læge eller kirurg vil bekræfte at der efter tre minutters forløb opstår skader på hjernen, såfremt blodtilførslen afbrydes, hvilket er en af årsagerne til at man ved hjertestop gør sig de allerihærdigste anstrengelser for hurtigst muligt at få blodomløbet i gang igen.
Vi har gjort dette lille sidespring for at vise at døden absolut ikke er noget øjeblikkeligt. Det er auraens forsvinden heller ikke.
Medens vi husker det, så er det en medicinsk fastslået kendsgerning - og det ved alle ligsynsmænd og patologer - at hele legemet ikke dør på en gang; hjernen dør og dernæst de andre organer et efter et. Noget af det, der dør sidst, er håret og neglene.
Eftersom legemet ikke dør straks, vil auraen fremdeles kunne skimtes over de endnu levende organer. Det er derfor en clairvoyant i den afdødes aura kan se, hvorfor vedkommende udåndede. Koronaen (altså det eteriske legeme) er af en noget anden beskaffenhed end auraen, og den vil kunne forblive "hængende" i nogen tid, som en frigjort "ånd", især hvis den afdøde led et voldsomt eller brat endeligt.
Et menneske ved godt helbred, som pludselig rammes af døden, har "sine batterier ladet fuldt op", og koronaen er således "på fuld styrke". Med legemets død frigøres koronaen og svæver bort. Magnetiske kræfter vil utvivlsomt drage den i retning af dens tidligere opholdssted. Hvis nu en clairvoyant person eller et menneske, hvis vibrationer er hævet over det normale, er til stede ved dødslejet, så vil den pågældende være i stand til at se koronaen og bryder måske ud i et: "Jøsses, det er jo X's genfærd!"
Auraen er af meget finere konsistens end den forholdsvis grove korona. Faktisk forholder det sig således at auraen er lige så meget finere i forhold til koronaen, som denne er det i forhold til det fysiske legeme. Koronaen "ligger" som et komplet dække over hele kroppen, følgende alle legemskonturerne, hvorimod auraen danner ligesom et ægformet hylster rundt om legemet.
Det er almindeligt at auraens højde er godt og vel to meter, medens den i bredden (på dens bredeste sted) måler omkring 120 centimeter. Fra oven og nedefter aftager den i tykkelse, så "æggets" spidse ende altså udgør auraens bund nede ved vore fødder. Auraen består af farveprægtige udstrålinger mellem legemets forskellige centrale dele.
De gamle kinesere plejede at sige: "Et billede er mere værd end tusinde ord! " Vi vil derfor forsøge at spare nogle tusinde ord ved at bringe et par skitser af et menneske, henholdsvis en face og i profil med indtegnede aura-kraftlinier til og fra de forskellige legemscentre og med et rids af auraens ydre æggeskalsform (fig. 4 og 6).
fig.4-auraens hovedlinjer.
Vi må også gøre det klart at auraen virkelig eksisterer, også selv om du ikke i øjeblikket kan se den. Som du vil vide, kan vi heller ikke se den luft vi indånder. Selv tvivler vi på at en fisk kan se det vand den svømmer rundt i! Auraen er en virkelig kraft, livskraft. Den eksisterer til trods for at de fleste uøvede mennesker ikke er i stand til at se den. Ved hjælp af forskelligt udstyr er der imidlertid skabt mulighed for at iagttage den. Eksempelvis findes der flere slags special-briller, men alle oplysninger vi har formået at skaffe os angående disse, tyder på at de er meget skadelige for synet; de anstrenger øjnene, og de tvinger øjnene til at fungere på en unaturlig måde. Vi kan derfor ikke et eneste sekund tænke os at anbefale brilleglas, der foregives at sætte en i stand til at se auraen. Heller ikke vil vi anbefale de skærme, der består af to glasplader med et vandtæt mellemrum, som man kan fylde ud med et specielt og sædvanligvis meget kostbart farvestof. Det eneste vi sådan set kan gøre, er at foreslå at du øver dig og øver dig. Med en lille smule tro og måske lidt hjælp vil du da snart blive i stand til at se.
Den største vanskelighed ligger i grunden i at de fleste mennesker slet ikke tror på at auraen kan iagttages. Auraen er, som vi allerede har fastslået, en sammensætning af forskellige farver, men vi vil gerne pointere at det vi betegner som farver, blot er en ganske særlig del af spektrum. Med andre ord, skønt vi bruger ordet 'farve', kunne vi lige så godt have sagt: frekvensen af den bølge, vi kalder "rød" eller "blå". Medens vi er ved det, så er rød en af de nemmeste farver at få øje på. Med blå farve ligger det straks lidt tungere. Men lige så vel som der findes mennesker, der ikke kan skelne den blå farve, findes der også nogle der ikke kan skelne den røde.
Forresten, hvis du befinder dig i selskab med en aura-seer, så pas endelig på at holde dig til sandheden i det du siger, gør du ikke det vil vedkommende nemlig kunne røbe dig. Normalt har et menneske en "glorie", som lyser enten i en blålig eller i en gullig tone. Hvis en løgn fortælles, farer et grøn-gult glimt gennem "glorien". Grøn-gul er en meget vanskelig farve at beskrive, men set én gang, glemmes den aldrig. Derfor er det at fortælle en løgn ensbetydende med at afsløre sig selv, idet det grønlig-gule lysglimt øjeblikkelig lyner igennem "glorien" øverst i auraens top.
Man kan generelt sige at auraens spændvidde udvider sig nede fra og op til og med øjnene, hvor den udgør et strålende lag af gult eller blåt, hvilket er ens "glorie" eller "nimbus". Allerøverst oppe i auraen ses ligefrem en slags fontæne af lys, det der i østen kendes som Den Blomstrende Lotus, fordi "springvandet" faktisk ligner et sådant. Det er et sandt farvespil, som for den fantasifulde kommer til at minde eventyrligt om en lotusblomst i fuldt flor.
Jo højere man står i åndelig henseende, desto mere fremtrædende bliver den safrangule farve i ens "glorie" eller "nimbus". Omgås en person med lyssky tanker, vil denne del af hans aura, altså glorien, antage en særdeles ubehagelig mørkebrun farve, der tilmed omkranses af denne her gullig-grønne galdefarve, som kendetegner falskhed og løgn.
Vi føler os overbevist om at antallet af aura-seere er langt højere end det almindeligvis antages. Vi tror at mange mennesker ser eller sanser auraen, uden egentlig at vide, hvad det er de ser eller fornemmer. Det er en del af hverdagen, når en kvinde f.eks. siger at hun afgjort ikke kan "bære" den eller den farve, det skyldes helt sikkert at hun rent instinktivt føler at den ikke matcher med hendes aura. Hun vælger sig i stedet en anden, der "passer bedre".
Måske har du oplevet at se en kvindelig bekendt iført en klædedragt, som i dine øjne var "helt umulig". Du kunne måske ikke "se" auraen, men du er muligvis af en langt følsommere natur end din "umuligt" klædte veninde, og ville derfor have fornemmet at netop de farver stod i fuldkommen kontrast til hendes aura.
Mange mennesker er opmærksomme på eller ligefrem sanser auraen, men fordi de fra barnsben har lært at sådan noget nonsens er ikke noget der er (eksisterer), ikke noget man ser, ja - så har de simpelt hen lullet sig ind i troen på at de umuligt kan se noget som helst af den art.
Det er ligeledes et faktum at man kan øve indflydelse på sit helbred ved at gå med tøj i bestemte farver. Hvis du iklæder dig tøj af en farve der står i kontrast til din aura, vil du uden tvivl føle dig utilpas og genert, du vil måske endda føle dig syg, indtil du bliver klædt om i tøj hvis farver harmonerer med din aura. Du vil måske opdage at en særlig farve i en af dine stuer generer dig, eller virker den måske snarere beroligende? Farver er, når alt kommer til alt, blot forskellige navne for vibrationer. Rød er én vibration, grøn en anden, sort en tredje og så fremdeles.
Nøjagtig som den vibration, vi kalder lyd, kan skabe disharmonier, nøjagtig således kan "lydløse" vibrationer - dem vi kalder farver -"skrige mod hinanden" og skabe åndelig disharmoni.
 
 
LEKTION 5
Auraens farver
Enhver musikalsk tone er en kombination af harmoniske vibrationer, en kombination der er afhængig af vibrationernes indbyrdes fordragelighed. Enhver mangel på forenelighed forårsager en "falsk" tone, en tone som lyder ubehagelig. Musikere tilstræber at skabe behagelige toner.
Som det forholder sig i musikkens verden, således forholder det sig også i farvernes, thi farver er samtidig vibrationer, skønt de befinder sig andetsteds i menneskets opfattelsesspektrum. Ens farver kan være helt rene, hvorved man behages og glædes, eller de kan være skrigende uharmoniske og gå os på nerverne.
I den menneskelige aura er der mange, mange forskellige farver og mange flere farvenuancer. Nogle af dem ligger udenfor den uøvede iagttagers synsvidde og har som sådanne ikke noget officielt navn.
Som du sikkert ved, findes der en "lydløs" hundefløjte. Den frem-bringer en lyd på en vibrationsfrekvens, hvor menneskets øre intet opfatter. Det gør derimod hundens. I skalaens anden ende opfatter mennesket dybere toner, end hunden gør; dybe toner er uhørlige for hunde. Forudsat vi kunne udvide vor evne til at høre høje toner, ville vi - akkurat som hunden - kunne høre hundefløjtens piben. Det er nøjagtig det samme med synet: lykkes det os at øge synsvidden, vil vi kunne se menneskenes aura! Her må vi imidlertid gå meget omhyggeligt til værks, ellers risikerer vi meget nemt at miste vor evne til at skelne sort eller violet!
Det vil være urimeligt tidsspilde at opstille en liste over de utallige farver vi kender. I stedet vil vi koncentrere os om de mest almindelige - de 'stærkeste' farver.
Grundfarverne forandrer sig i takt med udviklingen hos den person, i hvis aura de ses. Efterhånden som et menneske gør fremskridt, bliver auraens farver skønnere og skønnere. Er en person så uheldig at snuble på sin vej op ad udviklingsstigen, kan det meget vel hænde, at hans grundfarver totalt forandres eller skifter tone. Grundfarverne (vi kommer nærmere ind på dem om lidt) viser hvem personen er (eller hvad personen står for). De talrige farvenuancer giver oplysning om ens tanker og hensigter samt om ens åndelige habitus. Auraen hvirvler og flagrer rundt i et helt ufatteligt farvespil, som får selv den skønneste regnbue til at blegne. Nedenfor bringer vi nu nogle bemærkninger om nogle få af disse mange farver, ganske få kun, for det tjener intet formål at tale om de øvrige, før du kan se de her nævnte!
RØD
Ægte rødt er ensbetydende med gode lederkræfter. Store generaler og andre ledere har en mængde af ægte rødt i deres aura.
En særlig form for rødt - umiskendelig kantet med gult, tyder på en "korsfarertype", et menneske som altid gør sig umage for at hjælpe andre. Du må ikke forveksle korsfareren med en nævenyttig person, sidstnævntes røde farve vil gå lidt mere over i det brune!
Klare, røde farvelinier eller farveglimt, som strømmer eller skyder ud fra det sted hvor et organ befinder sig, viser at organet "har det godt". Mange af denne verdens store ledere og personligheder udstråler en klar rød farve, der imidlertid uheldigvis alt for ofte tilsmudses ved tilstedeværelsen af simplere farvenuancer.
Et 'dårligt' rødt, et rødt som synes uklart eller for mørkt, tyder på et slet eller endog et ondskabsfuldt temperament. En person med en sådan farve i sin aura er upålidelig, trættekær og forræderisk, en der kun tænker på sig selv og gerne lever på bekostning af andre.
Matrød er altid tegn på nervøs anspændthed.
Et menneske med en 'dårlig' rød farve kan vise sig at være meget stærk rent fysisk set, men desværre vil vedkommende også have meget stærke forbryderiske tilbøjeligheder (forbryderiske anlæg).
Mordere har altid 'underlødigt' rødt i deres auraer.
Jo mere lys (ikke jo mere klar eller jo mere tydelig) den røde farve er, des mere nervøs eller uligevægtig en person. Et sådant menneske er meget aktiv, rastløs kunne man næsten sige. Han kan ikke holde sig i ro ret længe ad gangen og er i virkeligheden noget af en navlebeskuer.
Røde farver omkring organerne fortæller om disses helbredstilstand. En matrød eller brunlig rød farve, der langsomt vibrerer over eller omkring et organ, tyder på tilstedeværelsen af kræft. Auraen viser os om kræften endnu er på begyndelsesstadiet eller om den allerede har bidt sig fast. Auraen afslører ligeledes hvilke sygdomme der senere hen synes at ville true legemet, såfremt forebyggende behandling ikke iværksættes. "Aura-terapi" vil på dette område finde større og større udbredelse efterhånden som menneskenes kundskaber øges.
Røde, blinkende prikker eller pletter omkring kæbe(kjeve-) regionen fortæller om tandpine; glimter det samtidig matbrunt i auraen, viser det at vedkommende gruer ved tanken om at der nu forestår et besøg hos tandlægen.
Purpurrød kendetegner sædvanligvis mennesker, der er for selvsikre, alt for selvglade personer. Det er hovmodets farve og vedkommende bærer af purpurrødt har i grunden ikke noget at være stolt af. Purpurrød eller skarlagenrød ses også meget tydeligt rundt om hofterne på kvinder, der lever af 'at sælge sig selv for penge'. De er i sandhed 'Skarlagens-kvinder'. (Det engelske ord scarlet står både for skarlagen og for syndig, men måske får læseren den bedste forståelse ved at læse Johannes' Åbenbaring 17. kap. vers 1-6- o.a.). Sådanne kvinder er som regel ikke spor interesserede i selve kønsakten som sådan; for dem er det kun en måde at tjene til livets ophold på. Men den indbildske og skøgen(horen) har altså fælles farver i deres auraer. Det er nok værd at lægge mærke til at udtryk som: 'sort humør', 'rød af raseri', 'grøn af misundelse' osv. faktisk helt korrekt dækker eller viser en persons aura i en eller anden bestemt sindsstemning. De mennesker, der "opfandt" disse udtryk, har helt givet bevidst eller ubevidst kunnet se auraer. Om den røde farvegruppe er videre at sige:
Rosa (egentlig mere i retning af koralrød) tyder på umodenhed. Teenageres auraer er koralrøde uden andre undertoner. Drejer det sig om en voksen, er koralrødt ensbetydende med barnlighed og usikkerhed.
En rød-brun farve, som rå lever f.eks., viser os en rigtig modbydelig person. Et menneske man bør undgå enhver kontakt med, han vil kun bringe ubehageligheder med sig. Ses denne farve omkring et af de menneskelige organer, betyder det at det pågældende organ lider af en alvorlig sygdom; drejer det sig om et af de livsvigtige organer, vil vedkommende person snart dø.
Alle mennesker med rød farve udstrålende for enden af brystbenet (sternum) har vrøvl med nerverne. De burde lære at tage det hele lidt med ro, såfremt de nærer ønske om at leve længe og lykkeligt.
ORANGE
Orange er sådan set en nuance af rødt, men vi ofrer den vor opmærksomhed og klassificerer den her, fordi visse religioner i det fjerne østen anså orange for værende 'Solens farve' og hyldede den som sådan. Det er derfor, man i det fjerne østen ser så enormt mange orange farver. På den anden side for ligesom at bringe det hele ind i faste rammer - fastholder andre religioner at solens farve er den blå. Hvordan man selv forholder sig til dette spørgsmål, er ikke så vigtigt. Orange er nemlig fundamentalt set en 'god' farve, og mennesker med en passende portion orange i deres aura er meget tolerante og hensynsfulde overfor andre; de er menneskekærlige og altid villige til at hjælpe dem der er mindre heldigt stillede end dem selv.
Værd at have er en lys, orange aurafarve, fordi den viser selv-kontrol og fortæller om mange andre gode egenskaber. Brunlig-orange er tegn på en person, der føler sig hæmmet, et menneske der faktisk er 'ligeglad med det hele'. Denne farve påviser også nyrebesvær. Hvis den ses lige oven over nyrerne og samtidig har et plettet, gråligt slør i sig, drejer det sig om nyresten.
Orange med et anstrøg af grønt angiver en person som ynder at skændes ene og alene for skænderiets skyld. Når du en gang selv er nået til det punkt i din udvikling, hvor du kan skelne endog nuancerne i de forskellige farveafskygninger, bør du være klog nok til at lade være med at indlade dig i diskussion med de mennesker, hvis orange-farve er grønlig tonet, thi sådanne mennesker er dem der gør sort til hvidt, de mangler totalt fantasi, de savner forståelse af at der er forskellige grader af viden eller forståelse for at der er forskellige meninger, og de fatter aldeles ikke at der er forskel på farver (og det er der jo - rødt er ikke bare rødt). Personer, der "plages" af at skulle trækkes med den grøn-orange farve, diskuterer gerne i timevis, blot for diskussionens skyld; de bryder sig pokker om, hvorvidt de har ret eller ikke, for dem er det selve argumentationen der er sagen.
GUL
En gylden, gul farve fortæller at dens indehaver er højt åndeligt begavet. Alle de store helgener der har været, havde gyldne glorier over deres hoveder. Jo større åndelighed, desto klarere skinner det gylden-gule.
I forbifarten skal lige indskydes at de allerhøjeste åndelige personligheders glorier også indeholder farven Indigo. Vi forbliver imidlertid ved Gul lidt endnu.
At have gul farve i auraen vidner om åndelig og moralsk sundhed. De der har denne farve, er 'på rette vej' og har meget lidt at frygte af denne verden. Man kan helt og holdent stole på en person med en lys, klar gul aura. Er farven derimod vissen- eller bleggul, står vi overfor en krysteragtig personage. Det er derfor man i mange engelsktalende lande om en kujon siger: "He is yellow!" Ordet yellow dækker nemlig både gul og fej (feig)! Tidligere var det meget mere almindeligt at folk kunne se auraer, og det er sandsynligvis fra den tid dette og tidligere fremhævede udtryk stammer. Den her sidst nævnte gule er altså en 'dårlig' gul farve, og den viser os et menneske, der er bange for så at sige alting. En rødagtig gul farve er også langt fra gunstig, den antyder nemlig mental, moralsk og fysisk frygtsomhed, og afslører som følge heraf absolut mangel på åndeligt udsyn og overbevisning. Mennesker med rødlig-gul aura er religionsflakkere, ustandselig er de på jagt efter noget nyt, noget andet, noget som er helt uopnåeligt på den korte tid, de giver sig selv lov til at jagte det i. De savner udholdenhed og kan ikke koncentrere sig om noget som helst i mere end nogle ganske få øjeblikke.
Et menneske med såvel rød-gul som brun-rød farve i auraen synes altid at være på jagt efter en person af modsat køn - uden nogen sinde at få noget ud af sine anstrengelser! Det er værd at notere sig at hvis en person med rødt eller rødgult hår samtidig har rød-gult i auraen, ja, så er vedkommende meget trættekær og meget provokerende og vil ofte opfatte selv den mest uskyldige bemærkning som en personlig fornærmelse. Dette gælder især for rødhårede med rød-lig, eventuelt fregnet hud. Nogle af de mere røde rød-gule farver viser os et menneske med store mindreværdskomplekser. Jo rødere rødt i den gule farve, desto højere grad af mindreværd.
En brun-gul farve er ensbetydende med en særdeles beskidt tankegang og tyder på ringe åndelig udvikling.
I de fleste af verdens storbyer findes et 'slumkvarter' hvortil alle slags drankere, snyltere og andre menneskevrag søger hen, og hvor de finder sammen på deres fælles vej ned ad bakke. Det er "denne verdens jammerdale". Mange af de mennesker der havner i disse jammerdale, har denne rød-brun-gule aura, og hvis de hører til de allerværste af slagsen, vil der i deres auraer forekomme ubehagelige rav-gul-grønne pletter. Om disse mennesker kan man roligt sige: "De står ikke til at redde! " (deres egen dårskab har ødelagt dem).
En brunlig-gul aura påviser urene tanker og fortæller, at den pågældende person ikke altid holder sig på livets rette vej. Grøn-gul har også noget med sundhedstilstanden at gøre. Er den til stede tyder den på en leverlidelse. Veksler det grøn-gule over i brun-rød-lig-gul, viser det at sygdommen nærmere er af social karakter. Er sygdommen af social beskaffenhed, vil auraen omkring ens hofter være mørkebrun-matgul, ofte gennemtrængt af rødlige 'støvpletter'.
Efterhånden som den brune farve bliver mere og mere udtalt i den gule samtidig med at farvens kanter måske flosser lidt, antyder det mentale lidelser. En i psykisk forstand spaltet personlighed vil ret så ofte have den ene halvpart af sin aura blå-gul-farvet, medens den anden halvdel er brun- eller grønlig-gul - en helt igennem ubehagelig sammensætning.
Man bør altid søge at fremelske den rene, gylden-gule farve, med hvilken vi indledte dette afsnit over emnet "gul". Den kan opnås, såfremt ens tanker og hensigter er rene og oprigtige. Vi må allesammen passere - bringe os ud over - det udviklingstrin, hvor vor aura er lys og klar gul, før vi kan gøre os håb om at komme videre.
GRØN
Grøn er helbredelsens, undervisningens og den fysiske vækst's farve. Store læger og kirurger har masser af grønt i deres auraer; de har også en mængde rødt, og - pudsigt nok - de to farver står her forbløffende godt til hinanden, der er på ingen måde antydning af disharmoni dem imellem. Sædvanligvis skriger netop disse to farver ellers gevaldigt mod hinanden, men i auraen forholder det sig altså modsat. Iblandet en passende portion rødt er grønt kendetegnet på en meget dygtig kirurg - et yderst kompetent menneske.
Grønt alene - altså uden rødt - viser os en fremragende læge, en som virkelig ved hvad han har med at gøre, eller den viser os en sygeplejerske, hvis liv helt og holdent er viet hendes gerning.
Grøn farve, iblandet passende dele blåt, tyder på succes i undervisning. Nogle af fortidens største læremestre havde grønt i deres auraer samt striber eller stråler af hvirvlende blåt, og ofte kunne mellem en "hidsig" blå farve og en grøn anes smalle, gyldne, gule striber, hvilket betød, at den pågældende var et menneske hvem de studerendes velfærd lå meget på sinde, samtidig med at han besad en veludviklet forståelse for at vælge de rette emner for sin undervisning.
Alle der bekymrer sig om menneskers (og dyrs) sundhedstilstand, har megen grøn farve i deres auraer. Det behøver ikke nødvendigvis at dreje sig om store kirurger eller læger, men kan lige så vel dreje sig om ganske almindelige mennesker; der vil altid være grønt i deres auraer, hvis deres gerning har noget at gøre med at helbrede dyr eller mennesker - eller planter.
Det er nærmest et kendetegn for dem!
Grøn er ikke en af de dominerende farver. Alligevel ses den næsten altid som nyttig ingrediens i en eller anden farvesammensætning. Det er en "hjælpsom" farve, og personer hos hvem den er til stede, er som regel venlige, medfølende og hensynsfulde mennesker. Der findes imidlertid mennesker, hvis aura er gullig-grøn, og sådanne skal man ikke fæste lid til; de er utroværdige, og jo mere udbredt denne ubehagelige gul-grønne farve er, jo mere utroværdig og upålidelig er personen. Bondefangere - folk som taler pænt til én og derpå narrer penge fra én - har en gul-grøn aura, tilsat en slags rav-gult. Skifter det grønne over i blåt - sædvanligvis veksles til en behagelig himmel-blå (eller varm, blå farve) - peges der på en mere reel og pålidelig person.
BLÅ
Denne farve kaldes ofte for "den åndelige verdens farve". Den påviser rent intellektuelle egenskaber ved siden af de mere åndelige, men naturligvis må der være tale om den rigtige blå-nuance; med den rigtige afskygning er blåt i sandhed en meget positiv farve.
Koronaen har et anstrøg af blåt i sig, et blåt der minder om røgen fra en brændende cigaret eller den blå ild fra pejsebrændet. Jo klarere den blå farve er, des sundere og livskraftigere er personen, den tilhører.
Lyseblåt tyder på en person, der har meget svært ved at beslutte sig til noget som helst, en der helst skal have et spark bagi for at komme i gang.
En mørkeblå tone derimod er tegn på et menneske der gør fremskridt, en der virkelig anstrenger sig.
En endnu dybere blå farve viser os et menneske, som virkelig med ildhu går op i sit arbejde - og er glad for det. Disse mørke, dybe blå farver tilhører som oftest de missionærer, der er missionærer, fordi de "føler sig kaldede". Farven findes ikke hos missionærer, der har valgt deres gerning udelukkende i håbet om vederlagsfrit at kunne rejse jorden rundt.
Man kan altid bedømme et menneskes karakter udfra intensiteten af auraens gule farve samt af, hvor mørk en tone det blå har.
INDIGO og VIOLET
Vi klassificerer disse to farver side om side, fordi der er så ringe en forskel dem imellem, at vi næppe formår at sanse nuancerne; samtidig synes de begge afhængige af hinanden.
Mennesker, hvis aura i en bestemt udstrækning lyser i indigo, er folk af dyb religiøs overbevisning, ikke bare sådan nogle, der foregiver at være religiøse. Der er himmelvid forskel: nogle siger, de er religiøse, andre tror de er det, men hvad de egentlig er afsløres først af deres aura; indigo afgør sagen.
Hvis farven indigo indeholder et skær af blegrødt, vil bæreren af en således farvet aura vise sig at være meget pirrelig og ubehagelig at være i stue sammen med. Hans pirrelighed vil især gå ud over hans eventuelle underordnede.
Strejf af blegrødt i indigo-farven berøver auraen dens renhed og er altså negative.
Vi kan her lige nævne, at mennesker med indigo, violet eller pur-pur i auraerne ofte har vrøvl med hjertet eller lider af fordøjelsesbesvær. Den type mennesker bør afholde sig fra at spise stegt føde og skal helst undgå fede spiser.
GRÅ
Gråt er aura-farvernes "forvandler". I sig selv står gråt ikke for noget, medmindre der da er tale om en meget uudviklet persons aura. Hvis den person, du betragter er uudviklet, vil der i dennes aura være store striber eller pletter af gråt, men under normale omstændigheder kommer du jo næppe til at betragte en uudviklet person in natura.
Ses gråt i en anden farve, antydes karakterbrist og et generelt set dårligt helbred. Træder grå striber frem i auraen omkring et organ, er der fare for at dette organ enten er ved at bryde sammen eller at skaden allerede er sket, og der bør straks tilkaldes en læge.
Et menneske med en skarp, dunkende hovedpine vil have en 'grå-lig røgsky' skærende igennem sin glorie eller nimbus og uanset gloriens farve vil de grå strejf i den pulsere i takt med den dunkende hovedpine.


neste del
hovedsiden
Rampa-samlesiden