ØSTENS VISES MIRAKLER......

fra "ØSTENS VISES LIV OG LÆRE" (life and teachings of the masters of the far east) av Baird T. Spalding

link til disse bøkene på engelsk | de er utgått fra forlag, som er opphørt -  på dansk - men hele bok1 i tekst (kilde) eller i dansk lyd er nå tilgj.på nett -  øvrige let foreløpig her-  lager link tabell nedererst på siden her  under etterhvert

Baird Thomas Spalding (1872–1953) was an American writer, author of the spiritual book series: Life and Teaching of the Masters of the Far East.

GILBERT WILLIAMS visjonære kunst kan brukes som en illustrasjon på dette å  kunne  materialisere sitt legeme rent viljemessig.

På bortgjemte steder i Østen lever det noen relativt få mennesker med en meget høy kosmisk/åndlig utvikling og de har gjennom denne, avslørt LIVETS LOVER. (Martinus beskriver disse i bl.a. stk 123 i LB 1(fotnote**-se under, nede) og i stk 1883 og videre i LB5. R.Ø.anm.) Disse menneskers virke er beskrevet i ØSTENS VISES LIV OG LÆRE (life and teachings of the masters of the far east). DENNE meget spesielle boken eller bøkene (en serie på flere bøker) fremkom ved at en amerikansk forskergruppe dro til det fjerne østen i 1894 i forsøk å komme i kontakt med de påståtte mestere som skulle finnes der. Etter hvert kom denne gruppe ledet av forfatteren av bøkene Baird T. Spalding - nettopp i kontakt med disse mestere og fulgte deres virke og deres åndelige veiledninger - samt bevitnet deres mange mirakler på nært hold. Utdraget her er fra s.10 i bok 1:

.....Undertiden anbringer de (mestrene) deres krop uden for en landsby for at beskytte den mod vilde dyrs angreb, og hverken de eller landsbyen lider nogen overlast. Når situationen kræver det, går de på vandet, går gennem ild, foretager rejser i det usynlige og gør mange andre ting, som vi plejer at betragte som mirakler, der kun udføres af en, som af en eller anden grund besidder overnaturlige evner.

Der er en slående lighed mellem Jesus af Nazareths liv og lære og det, som disse Mestre står for i deres daglige liv. Det betragtes som umuligt for mennesket at få de daglige fornødenheder direkte fra Universet, at overvinde døden og at udføre de forskellige såkaldte mirakler, som Jesus udførte mens han gik på jorden. Mestrene godtgør, at alt dette hører til deres dagligliv. De skaffer alt (materialiserer), hvad de har brug for til daglig direkte fra Universet, såsom mad, klæder og penge. De har overvundet døden så vidt, at mange af dem, der lever nu, er over fem hundrede år gamle, hvilket vi fandt afgørende beviser på i deres optegnelser.

Der er relativt få af disse Mestre i Indien, idet andre kulter tilsyneladende blot er udløbere af deres lære. De ved, at deres antal er begrænset, og at kun nogle få disciple kan komme til dem. Ad usynlig vej kan de imidlertid nå et næsten ubegrænset antal, og det ser ud til, at størstedelen af deres livsopgave er at række ud i det usynlige og hjælpe alle, som er modtagelige for deres lære.

Emils (det navn som forfatteren Spalding gav en av disse innvidde mestere) - lære dannede grundlaget for det arbejde, som vi flere år senere påbegyndte under vor tredie ekspedition til disse lande, hvor vi levede sammen med Mestrene konstant i tre og et halvt år; vi rejste rundt med dem og fulgte deres daglige liv og arbejde i hele det fjerne østen.

Utdrag fra side 21 i bok 2, der det snakkes om den riktige form for bønn:

.....et ønske er blot en form for bøn. Den sande form for bøn som Jesus benyttede, viste sig ved, at hans bønner blev opfyldt. Skal en bøn opfyldes, må det være en sand bøn, - den må være videnskabelig, og for at være videnskabelig må den være i overensstemmelse med en fast lov.

Hun vedblev (fortsatte): "Loven er denne: 'Når du har vished, bliver din bøn opfyldt', og 'Hvad end du ønsker, når du beder, vær vis på, at du vil modtage det, så skal du få det'. Hvis vi er helt sikre på, at hvad end vi beder om, så er det vort allerede, så kan vi godt være sikre på, at vi arbejder i overensstemmelse med loven. Hvis ønsket bliver opfyldt, så ved vi, at loven er blevet opfyldt. Hvis ønsket ikke bliver opfyldt, så kan vi godt være sikre på, at vi har bedt på en forkert måde. Vi burde vide, at fejlen er vor og ikke Guds.

Dernæst skal du indstille dig på følgende: 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl, hele dit sind og hele din styrke'. Gå så dybt, dybt ned i din egen sjæl - ikke med bange anelser, frygt eller tvivl, men med et glad, frit og taknemmeligt hjerte, idet du ved, at det, du trænger til, allerede er givet dig.

Hemmeligheden ligger i at opnå følelsen af enhed - det at være ét, - at være det bevidst og at fastholde det og ikke fravige det, om så hele verden går imod det. 'Af mig selv kan jeg intet gøre', sagde Jesus, 'men Faderen, som er i mig, gør disse ting'. Tro på Gud, - tro og tvivl ikke, - tro og frygt ikke. Husk, der er ingen grænser for Guds magt. 'Alle ting er mulige'.

Anvend positive ord, når du fremlægger dine ønsker. Det er intet andet end det fuldendte, du ønsker. Plant så i din sjæl den fuldendte tankes frø - og kun det. Bed dernæst om, at din sundhed må blive bevaret, og ikke om at blive helbredt fra sygdom, - om at måtte give udtryk for harmoni og modtage overflod, og ikke om at blive frigjort fra disharmoni, ulykke og begrænsninger. Kast disse begreber bort, som du ville kassere et gammelt klædningsstykke. De er gamle begreber, du er vokset fra, og du har råd til at kassere dem med glæde. Vend dig end ikke for at se på dem, - de er tilgivet og glemt, - de er blevet til 'den jord, hvoraf de er kommet'. De er ikke noget mere, - de er intet.

Udfyld den tilsyneladende tomme plads omkring dig med tanken på Gud, det uendeligt Gode. Husk så, at ordet Gud er et frø, der skal vokse.

Litt senere beskrives deres tankemessige metode ved materialisering:

....lad os foregive (tenke oss), at I ønsker is. Ville I begynde med at udtale ordet 'is' og sige det i flæng til alle sider? I så fald ville I sprede jeres styrke i alle retninger, og I ville intet få ud af det. I må først forme et indre billede af det, I ønsker, og så fastholde det i tanken længe nok til, at billedet fæstner sig, slip derpå billedet fuldstændig og se direkte ind i det universelle, guddommelige stof. Erkend så, at dette stof er en del af Gud og derfor en del af jer selv, og at alt, hvad I behøver, er i dette stof, og at Gud deler ud til jer gennem dette stof så hurtigt, som I kan bruge det. I kan aldrig udtømme dets muligheder. Vid, at enhver, der har været med til at skabe disse gaver, har frembragt dem af dette stof, hvad enten de har gjort det bevidst eller ubevidst. Med jeres tanke og indre syn fastholdt på det ene centrale atom - Gud -skal I nu vedblive med at fastholde det, til I har indprentet jeres ønske på det, - I vil sænke dette atoms vibrationer, indtil det bliver til is. Og alle de atomer, der omgiver dette ene, vil skynde sig at adlyde jeres ønske. Deres vibrationer vil også blive sænket, så de svarer til den centrale partikels, og på et øjeblik har lis til rådighed. I behøver ikke engang vand i nærheden, - I behøver blot idealet".

(s.107 i bok 1 - om den kosmiske energi som finne overalt og kan utnyttes rent teknisk i fremtiden):

......Emils moder, som var sidste taler, holdt sin tale på flydende engelsk, og hendes stemme var klar og fast. Hun sagde: "Vi bruger hver dag kræfter, som mennesket med jordiske sanser ler ad. Vi, som er så lykkelige at kende disse kræfter, gør alt, hvad vi formår for at få mennesker til at indse og forstå, hvad de udelukker fra deres liv ved at tænke, som de gør, om de fuldkomne ting, som er lige ved hånden, og blot venter på at blive samlet op. Så snart mennesket begriber og tilegner sig disse kræfter, vil de blive langt virkeligere og mere levende end de ting, mennesket klynger sig så desperat til i det jordiske - klynger sig til, fordi det er ting, der kan ses, føles, berøres eller opfattes med de begrænsede, jordiske sanser. Bemærk jer, at alt, hvad der er i denne sal såvel som i de værelser, som I bebor - lys og varme og endog det I har spist - er skabt af en af disse kræfter. I kan kalde den lysenergi, eller hvad I synes. Vi opfatter den som en stor, universel magt eller kraft, som, omformet af mennesket, fungerer langt mere effektivt end damp, elektricitet, benzin, olie og kul; og dog er den i vore øjne en af de mindst vigtige kræfter eller magter.

Denne kraft kan ikke alene forsyne mennesket med al den energi, menneskeheden har behov for, men også varme til alskens, altid og overalt, uden at forbruge så meget som et gram brændstof af nogen art. Denne kraft er fuldstændig støjfri. Hvis mennesket ville kontakte den og anvende den, ville den bringe en stor del af den støj og forvirring, som nu synes uundgåelig, til ophør. Denne kraft er overalt omkring jer og venter på, at mennesket skal række ud efter den og bruge den. Når mennesket lærer den kraft at kende og at bruge den, vil det vise sig, at den er langt enklere end damp (husk dette var var for ca.100 år siden - da dampkraft var allment, R.Ø.anm.) - og elektricitet. Efterhånden som mennesket kommer til at indlemme denne kraft, vil det opdage, at alle de variationer af drivkraft og transport som det har opfundet, kun er surrogat, udformet i den jordiske begrebsverden. Mennesket tror, at det selv har skabt disse ting, og således har det kun frembragt det, som kan opfattes med de jordiske sanser. Mennesket har skabt ufuldkomne ting. Hvis mennesket imidlertid ville indse, at alt er Guds og kommer fra Gud og kan udtrykkes gennem mennesket, ville alt menneskeskabt være fuldkomment. Mennesket har sin frie vilje og har valgt den hårde vej, og i stedet for at erkende, at det er Guds barn og kan bruge alt, hvad Gud har, fortsætter det ad den hårde vej, indtil det bliver drevet til erkendelsen af, at der må være, og at der virkelig er en bedre vej. Omsider vil mennesket indse, at Guds vej er den eneste vej, og da vil den fuldkommenhed, som Gud ser i mennesket, komme til udtryk. Faderen er jeres egen kærne, hvor alt det gode i jer har sit udspring, derfor skal I med hver dråbe af jeres blod samarbejde med det guddommelige selv. Forudsætningen for al formulering er Gud, den indre Fader; uden Ham kunne intet udtrykkes eller frembringes."

Her spurgte en fra vor gruppe, hvilken magt vore tanker og ord havde over vort liv. Emils moder rakte sin hånd frem, og et øjeblik efter lå der en lille sten i den. 

Så sagde hun: "Jeg kaster nu denne lille sten ned i en skål med vand, og I (dere) ser, at de vibrationer, der er opstået ved, at stenen kom i kontakt med vandet, danner større og større cirkler uden om centrum, lige til de når skålen eller vandets afslutning; her mister de tilsyneladende deres kraft og stopper. Men det er kun tilsyneladende; i virkeligheden sker der dette: så snart vibrationerne har nået vandets afslutning, begynder de at returnere til det sted, hvor stenen faldt ned i vandet, og de standser ikke, før de når centrum. Nøjagtig det samme sker der med hver tanke og hvert ord, vi tænker eller udtaler. Tanken eller ordet sætter visse vibrationer i bevægelse, som spredes i større og større cirkler, indtil de omslutter universet. Så kommer de tilbage, som de blev udsendt, og til den, som udsendte dem. Hver tanke, vi tænker og hvert ord,vi udtaler, det være sig godt eller dårligt, vender tilbage til os, med usvigelig sikkerhed. Denne tilbagevenden er dommedagen, der tales om i jeres Bibel. Dommen bliver god eller dårlig, alt eftersom ordet eller tanken, der blev udsendt, var god eller dårlig. Hver idé (tanke eller ord) er som en spire; en sådan idéspire bliver skabt, plantet i sjælen (fastholdt i sindet), bliver til en opfattelse, der senere bliver manifesteret eller udtrykt i fysisk form. Tanker eller ideer om fuldkommenhed, skaber fuldkommenhed; tanker eller ideer om ufuldkommenhed skaber ufuldkommenhed.

Solen og jorden i forening frembringer med lige stor velvilje den kæmpemæssige banyan (et tre?) og den mindste blomst, når frøet er lagt. På samme måde besvarer Ånden og Sjælen menneskets kalden, og det, mennesket beder om i ord eller tanke, modtager det. Det eneste, som adskiller mennesket fra himlen, er en tåge af materielle tanker, som mennesket selv har skabt under himlen, og det er årsagen til den mysticisme, som omgiver alt det guddommelige. Dette mysterieslør bliver lidt efter lidt fjernet, og mennesket vil opdage, at der intet mysterium er. De, der har stiftet de forskellige kirkesamfund, har fundet det hensigtsmæssigt at omgive det guddommelige med mysterier for på den måde at få et fastere greb om folk. Men det er nu ved at blive åbenbaret for alle, at det Guddommelige er analogt med det virkelige, enkle liv. Er det ikke indlysende? Snart vil alle begynde at fatte, at kirken blot er et symbol på Kristusbevidstheden, Gudscentret i menneskeheden. (Den menneskelige, humane eller "motsatte pol" med Martinus terminologi. R.Ø.anm.) Man er ved at fornemme idealet i stedet for at dyrke idolet, som er jordisk tankeværk. Tænk på de mange heterodokse organisationer, der dukker op alle steder. Skønt meget divergerende nu, vil de føre til enhed. Tager enheden ikke sigte på at føre kirkerne til den sande erkendelse?

Vi, som har gjort vore legemer så perfekte, at vi er i stand til at tage dem med os, hvor vi vil, er så lykkelige at kunne opfatte og at være i det Himmelske Rige, af mange kendt som den Syvende Himmel (de er nådd det stadium hvor de viljemessig kan materialisere og dematerialisere sine legemer. R.Ø.anm.). Dette rige betragtes som mysteriet over alle mysterier. Også her har den jordiske tanke taget fejl. Der er intet mysterium. Vi har blot nået et sted i bevidstheden, hvor vi er modtagelige for den højeste lære; der hvor Kristus befinder sig i dag. Det er et sted i bevidstheden, hvor det er os klart, at vi ved at afvise det dødelige påtager os udødelighed, hvor vi ved, at mennesket er udødeligt, fri for synd, uforgængeligt, evigt, som Gud, og som Gud ser mennesket; et sted, hvor vi kender den virkelige betydning af Transfigurationen, hvor vi er i stand til at samtale med Gud og se Ham, ansigt til ansigt; et sted vi ved, alle kan komme til og modtage og deltage ligesom vi. Vi ved, at inden længe vil alles bevidsthed blive hævet til det plan, hvor vi kan tale med dem og se dem, ansigt til ansigt. Den tilsyneladende afstand mellem dem og os skyldes blot en højnelse af vor bevidsthed i forhold til den jordiske, hvorved vi bliver usynlige for dem, der endnu har jordisk bevidsthed.

Der er tre begivenheder af stor betydning for menneskeheden. Den ene fandt sted for længe siden, den, der symboliserer fødslen af Kristusbevidstheden i mennesket, fødslen af Jesusbarnet. Dernæst den, vi øjner, at jeres store nation accepterer og erkender Kristusbevidstheden. Og endelig den vidunderlige tredie og sidste, den herligste af dem alle, Kristi andet og sidste komme, når alle kender og bekender sig til Kristus i sig (i sit indre)og lever og udfolder sig i denne bevidsthed og vokser sig skønne som liljer. Dette er foreningen - enheten".

Første bog i serien i "dansk lyd"  |  txt   | bok2 | bok3 kommer - | bok4 |

LITT mer om bøkene på engelsk/ svensk

playlist: https://youtu.be/gtKIPUK-IoU?list=PL6EFF53C7C400A962

fra "ØSTENS VISES LIV OG LÆRE" (life and teachings of the masters of the far east) av Baird T. Spalding

link til disse bøkene på engelsk | 

Magi og mirakel-beskrivelser i disse bøkene.  ) **
-Ja, de fleste vil nok mene at mye i disse, og lignende bøker, er fylt med fantasi og oppspinn, der de beskriver fenomener som ikke umiddelbart er logiske, normale eller 'hverdagslige'. Men mange av fenomenene av denne kategori som disse bøkene beskriver, omhandler ting som delvis eller helt foregår i 'lokal lommer av høyere dimensjoner'. Dvs typsisk ASTRAL-FENOMENER, for de som vet hva som det begrepet innbærer. Man kunne også kalle det MAGISKE fenomener, noe som var ganske kjent i østen på 1800tallet og  i forrige århundre. I korthet kan man også si at dette er 'samarbeide med dimensjonen over'. Dette "samarbeide" kan/kunne også gjøres med forskjellige grader av selviske motiv, og da blir det tilsvarende forskjellige grader av SORT MAGI. Det skal ikke berøres nærmere her, men her mer generelt om disse "nabo-dimensjoner" og boken SURFING I HIMALAYA* av Fredrick Lenz, skriver litt om dette;

(Fra side 122 der)
"..."For tusenvis av år siden reiste medlemmene av Rae Chorze-Fwaz rundt i Det fjerne Østen for å lete etter 'akkurat riktige' steder der de kunne praktisere meditasjon og indre psykiske evner," fortsatte mester Fwap. "De oppdaget mange steder for opplysthet, kraft, healing, innsyn og læring. Siden dette var det de interesserte seg mest for, var det denne typen steder de lette etter og oppdaget."

"Denne spesielle hulen er et sted for innsyn," forklarte mester Fwap. "Det er enkelt å se andre verdener og dimensjoner herfra, og det er også enkelt å forstå kompliserte okkulte begreper her. Når du har forstått et vanskelig metafysisk begrep her, vil du naturligvis ta med deg den kunnskapen når du forlater hulen. Det blir på samme måte som når du fortsatt vil huske noe du har lært på skolen etter at i har gått hjem for dagen.""
*https://galactic.no/rune/mesterfwap.html

Lobsang Rampa skriver om samme "type huler" i https://lobsang-rampa.net/tibsage1.html - at (oversatt fra engelsk:)
"Disse hulene er isolert fra verden, de har det jeg bare kan kalle en skjerm rundt seg, og den skjermen plasserer dem i en annen dimensjon, den fjerde dimensjonen der ting ikke forfaller ..."



dansk - link eller se under her

Baird Thomas Spalding (1872–1953) was an American writer, author of the spiritual book series: Life and Teaching of the Masters of the Far East.



de danske utg.av "ØSTENS VISES LIV OG LÆRE"* (life and teachings of the masters of the far east)
av Baird T. Spalding
lydbøker
mp3

 tittel dvs.bok nr i serien og  h-klikk  og velg så lagre som for lagring på egen maskin
lyd mp3 evt engelsk
bok 1 på dansk
link

bok 2
lydlink

bok 3
lydlink

bok 4
lydlink




*strubes forlag som udgav disse i dk er opphørt jf.link


**
fotnote2**
stk123
i MARTINUS LIVETS BOG1,
Første kategori i gruppe A. Af de nævnte seks kategorier vil de tre første, som før nævnt, udgøre gruppe A og bestå af sådanne væsener, der alle uden undtagelse mere eller mindre er vokset fra den gamle verdensimpuls.
 
Som henhørende under den første af de tre nævnte kategorier vil igen være at forstå sådanne væsener, hvis udvikling er foregået på den måde, at deres følelse og intelligens står i nogenlunde jævnbyrdigt forhold og derfor gensidigt regulerer hinanden.

Sådanne væsener vil derfor altid fremtræde med en sund ligevægt i bevidsthedslivet, idet deres følelsesliv aldrig vil komme til noget overdrevent eller uligevægtigt udbrud på grund af, at deres intelligens- eller fornuftsevne netop er så stærk, at den altid vil være til stede som en beherskende eller regulerende faktor, ligesom de intelligensmæssigt eller teoretisk heller aldrig kan komme for langt ud i det unaturlige eller fantastiske, idet deres følelsessans da vil være stærk nok til at ophæve sådanne tendenser.

Da følelseslivet i stor udstrækning hos disse væsener er udrenset fra grovere eller lavere tendenser eller lidenskaber, og dette rene følelsesliv igen, som nævnt, regulerer samtlige væseners intelligensliv eller værner dette mod at komme ud i fantastiske hypoteser eller teorier, vil enhver form af disse væseners manifestation af intelligens eller fornuft være identisk med "visdom". Og da deres udviklede følelsesliv igen ikke kan komme til udbrud uden at være reguleret af denne visdom, vil enhver form for manifestation af følelse hos de samme væsener kun kunne eksistere som "kærlighed".

Visdom vil nemlig
i følge kosmiske analyser, som her er skitseret, kun kunne udgøres af ren intelligens reguleret af ren følelse, og kærlighed af ren følelse reguleret af visdom. For de mest udviklede af omtalte væsener vil det almengældende i deres manifestationer således være visdom og kærlighed. I stor udstrækning er disse væsener altså vokset ud af de almindelige jordmenneskelige begær og drifter såsom: ærgerrighed, hovmod, misundelse, jalousi samt forelskelse og giftermål, og befinder sig i en udviklingszone, som senere i Livets Bog bliver belyst under begrebet "ufrugtbarhedens zone", hvor deres seksual- eller forplantningskræfter bliver forvandlet og tilpasset til at kunne tages i en højere bevidsthedsforms tjeneste.

Det må naturligvis også betragtes som en selvfølge, at disse væsener ikke er befængte med laster, såsom nydelse af tobak, alkohol eller andre narkotiske og for deres legemskultur nedbrydende midler, ligesom kødspisning eller indtagelse af ernæring, fremskaffet ved andre animalske væseners død og lemlæstelse, for samtlige væsener udgør et forlængst tilbagelagt eller forladt udviklingsstadium.

Ja det kan endog videre fremhæves, at enkelte af de nævnte væsener allerede har oplevet nogle af "forløbersymptomerne til den store fødsel", har fået delvis "kosmisk bevidsthed" og fremtræder således som halv- eller delvis indviede væsener og vil i de nærmeste kommende jordliv møde den fundamentale oplevelse af den store fødsel, der i fuld udstrækning vil gøre dem til "ét med vejen, sandheden og livet".

Indtil da må disse væsener jo endnu få deres lys fra bøger, fra de såkaldte "visdommens mestre" og fra verdensgenløserne. Væsenerne af første kategori, hvis plads i udviklingen egentlig kan betegnes som "den store fødsels forgård", er ikke talrige, men kan dog træffes i alle fem verdensdele. I kraft af deres fremragende udvikling og befriet fra ærgerrighed og unødvendige materielle fordringer, repræsenterer de en meget ubemærket, stille og beskeden, ja undertiden helt tilbagetrukken tilværelse. Dette gælder navnlig for Østens vedkommende, hvor disse væsener undertiden har trukket sig helt tilbage og hyppigst kan findes blandt munke og vismænd i stille klostre eller som eremitter i bjergene, overalt ofrende sig for eller værende til gavn og glæde for mennesker og dyr, der kommer deres opholdssted forbi.

 I Vesten lever væsenerne af første kategori derimod ligeså godt i storbyernes tummel og larm som på det åbne land. I henhold til deres fremragende udvikling er deres materialisme af en så ringe og kraftesløs natur, at de ikke i noget tilfælde er særligt egnet til at beklæde fremragende overordnede stillinger i materielle foretagender, og vi finder dem derfor oftest kun indenfor de underordnede funktionærers rækker i små beskedne stillinger, såsom: assistenter, håndværkssvende, bude og arbejdsmænd etc.
 
      Da væsenerne af første kategori i udvikling er nået frem til at føle stor respekt eller tolerance for andre væseners religiøse meninger og opfattelser, endskønt de jo er vokset over disse, hører man dem aldrig kritisere eller deltage i diskussion, og det er i virkeligheden meget sjældent, at disse væsener udtaler sig om deres eget særlige syn på tilværelsen uden på indtrængende opfordring, og der hvor dette eventuelt har mulighed for at være absolut gavnligt. Forkærlighed for ubemærkethed er en særlig dyd hos dem, og de bliver derved på en måde undertiden "eneboere" eller "eremitter" midt i civilisationens største centrer og ukendt opofrende sig til gavn og velsignelse for hoben.

Her må dog tilføjes, at der findes ganske enkelte af disse væsener, der er kommet til at afvige fra reglen og dels i kraft af deres egen halvindvielse og dels i kraft af støtte fra højere åndelige væsener er blevet ophav til fremragende åndelige ordener, bevægelser eller broderskaber. Den første kategoris væsener har således som her i analysen beskrevet absolut ikke noget begær efter magt, men med deres stille visdoms- og kærlighedsfyldte væsen smitter de deres omgivelser og bliver derved selv forlenet med en magt, der overstrålende al jordisk glans og herlighed lader dem være identiske med de "støtter", på hvilke det vordende "rigtige menneskerige" kan opbygges. De udgør de ædlere dele af det kommende "Guds riges" nuværende fosterlegeme på jorden.
 
      Væsenerne af første kategori er således i udvikling jordmenneskehedens mest fremragende repræsentanter, og på grund af deres særligt udviklede natur, frigjort af alle gamle traditioner og fordomme, løst fra dogmer, men fast støttende sig på ånd, har de let ved at forstå den nuværende verdenssituation og vil møde den ny udløsning fra skabeprincippet med et åbent og kærligt syn. De er således de mest lydhøre og bedst kvalificerede sandhedssøgere og vil i stilhed blive den ny åndskulturs største praktikere indenfor jordmenneskeheden.


(jfr. Martinus er "Kristi gjenkomst" nettopp dette at Kristusbevisstheten fødes og utvikles i HVERT ENKELT MODENT MENNESKE - en prosess som han mener vil bli allmengjeldende de neste århundrer/årtusener. Men jf. Martinus vil dette kreve langt mer tid enn frem til år 2012 som så mange kanaliserte, suggestive og følelsesbaserte kanaliseringer forteller. "Kristi gjenkomst" er altså ikke at en bestemt mann kommer frem og påberoper seg å være Kristus - for det er det jo mange som gjør, og hvem tror på disse, bortsett fra de som enda har evne til å tro blindt på rene påstander.  Nei - det er Kristus-BEVISSTHETENS utvikling og beherskelse INNE I hvert enkelt jordmenneske. r.ø.anm).




link til hovedside

link til meget spennende stoff fra LOBSANG RAMPA