54. KAPITEL

Den normale korrespondance forbindelse mellem de fysiske og de åndelige væsener

 

Med hensyn til de åndelige eller diskarnerede væseners forbindelse med væsenerne på det fysiske plan er denne normalt henlagt til de fysiske væseners soveperiode. Når det fysiske væsen er faldet i en dyb søvn, er det, om end ikke helt befriet fra sin fysiske organisme, så dog så meget, at dens anvendelse til korrespondance er sat ud af funktion, og det sovende væsen befinder sig derefter på det åndelige plan som et halvåndeligt væsen. Samme væsen har nu i denne sin på det fysiske plan sovende, men på det åndelige plan vågne dagsbevidste tilstand, lejlighed til at søge forbindelse og korrespondance med de af dets "afdøde" pårørende, venner og bekendte, som befinder sig i det paradis, som det selv tilhører under sin normale søvn. Ligeledes kan det også selv blive opsøgt af de af nævnte "afdøde" som befinder sig på et højere paradisisk område. På samme måde kan det også selv opsøge "afdøde" pårørende og venner, som befinder sig i et lavere paradis end dets eget. Således er der mulighed for alle, der er bundet ved sympati eller kærlighed, at få forbindelse med hinanden på det åndelige plan. Men korrespondancen her er altså indskrænket til områder, hvor væsenerne, som før nævnt, umuligt kan komme i konflikt eller skænderi med hinanden. De kan kun korrespondere på bølgelængde-områder, der er paradisiske, hvilket vil sige:

er glædesbefordrende.

På det fysiske plan kan væsenerne jo diskutere på alle felter, både i dem, hvor de er ufærdige eller mere eller mindre uvidende, og i dem, hvor de er færdige eller vidende. Det er derfor, de på nævnte plan har så stor mulighed for at komme i konflikter, skænderier og krig. Dette er altså totalt umuligt i de forskellige paradiser med undtagelse af dem, i hvilke krigen eller de mørke og dræbende tankeklimaer er ønskedrømme eller paradis. Men der er det kun tænkte og dermed kunstige og ikke virkelige situationer, der opstår. At de fysiske væsener i deres vågne dagsbevidsthed ikke kan huske deres eventuelle korrespondance eller tankeudveksling med væsener på det åndelige plan under søvnen, skyldes kun, at de hertil hørende erindringssanser er sat ud af funktion, så snart væsenet vågner og bliver sig helt fysisk bevidst. Denne omstændighed er en livsbetingende nødvendighed, for at den åndelige oplevelsestilstand under søvnen ikke skal blive til en alvorlig hindring eller gene for væsenernes vågne, fysiske dagsbevidsthed eller dagligliv og dermed i deres udvikling fra dyr til menneske. Det er derfor, at den åndelige tilværelse kun kan eksistere som paradisisk.

Hvis ikke erindringerne om væsenernes ulykkelige fysiske liv eller skæbne kunne lukkes ude fra dets paradis,ville paradisoplevelsen være en umulighed. Og hvis ikke erindringerne fra paradisoplevelsen kunne lukkes ude fra det fysiske dagligliv, ville dette med sine genvordigheder eller mørke tilstande for væsenet opleves som en større eller mindre ulykke i forhold til paradisoplevelsens vidunder af en glædes og lykketilstand. Selv de skønneste fysiske skæbner ville føles som mentale kuldegysninger eller al livslyst nedbrydende chok, der kun kunne afføde en dødbringende melankoli og livslede. Man forstår således her atter den guddommelige verdensordens fuldkommenhed og afsløring af Guddommens alvisdom, alkærlighed og almagt.

 

55. KAPITEL

Situationer i hvilke fysiske væsener kan blive besat af ånder

 

Med hensyn til at have fysisk dagsbevidst forbindelse med væsener fra det åndelige plan gennem medier, kan dette udmærket lade sig gøre, men det hører til undtagelserne og er ikke den normale vej. Dog kan man fra det fysiske plan i en vis elementær udstrækning igennem ærlige medier overføre opmuntrende tale og oplysninger til væsener, der endnu befinder sig i deres skærsild efter deres fysiske død som ulykkelige væsener. Men man må huske på, at skytsenglene eksisterer her som Guds ordinære redskaber for udløsning af hjælp til alle ulykkelige væsener i skærsilden. Vi må også her erindre om, at enhver kunstig forbindelse med det åndelige plan af ukyndige fysiske væsener kan være overordentlig farlig. Det kan føre til, at man kan blive hjemsøgt og besat af afsporede perverse eller ligefrem sadistiske ånder fra skærsildsområdet.

Det kan også føre til, at væsener, der er forfaldne til narkotiske nydelser, drankere og lignende væsener, som endnu befinder sig i skærsilden og ikke er befriet fra sine ulykkelige tilbøjeligheder, og derfor lider under stærke begær efter at få disse tilfredsstillet, kan besætte fysiske væsener og igennem dem få en slags tilfredsstillelse. De hjemsøger naturligvis helst de tilsvarende lastbefængte væsener på det fysiske plan. Ved at besætte disse væsener kan de pågældende ånder igennem disse fysiske væseners abnorme nydelser ligesom blive delagtiggjort i noget af nydelsen og derved få en slags tilfredsstillelse.

Dette betyder for de pågældende fysiske væsener en forhøjet trang til den ødelæggende nydelse. Denne forstærkede trang til nydelsen, som nu også i stor udstrækning befordres af den besættende ånd, kan blive så stærk, at det fysiske væsen til sidst mister al modstandskraft og bliver mentalt og legemlig ødelagt i en sådan grad, at det kan føre til åndssvaghed for væsenet i dets næste fysiske jordliv.

Der forekommer også andre former for ånders besættelse af fysiske væsener. Selv om de ikke er lige så drastiske som den foran nævnte, fører de som regel til uheldige eller ulykkelige forhold for den besatte, der kan blive offer for nervekriser og sindssyge. En sådan besættelse kan meget ofte tage sin begyndelse igennem tilsyneladende ganske uskyldige spiritistiske eksperimenter. Det er derfor sundest at holde sig til den naturlige forbindelsesvej til den åndelige verdens væsener igennem sin normale og sunde søvn. Da er man fuldt beskyttet og kan ikke komme ud i slige mentale og legemsødelæggende kriser.

 

nb- bildene under  er IKKE fra denne Martinus-boken eller fra hans bøker ellers - men klikk på bildet og det vil linkes til en artikkel der M beskriver dette.

bildet her + det under viser noen dimensjonsplan som omgir enhver fysisk klode - og det er fra disse høyere livsplan at livet på det grovfysiske plan overvåkes. Disse høyere dimensjonsverdener  er altså det samme som klodens høyere tankelegemer - som er like konkrete verdener som denne grovfysiske verden når man ER på nevnte plan. Livs- eller naturlovene på disse høyere plan er dog noe forskjellig. Det er her de såkalte døde befinner seg i sin ikke-fysiske tilstand mellom de jordiske inkarnasjoner. Men for virkelig å utvikle nestekjærligheten og evnen til logisk tenkning - må vesenene inkarnere på det grovfysiske plan. (illustrasjonen er laget av Rune Ø. og er altså ikke hentet fra boken som stoffet i artikkelen er fra.)