"Gennem tusinder af år er mennesker blevet undervist i humanitet og næstekærlighed som vejen til den sande lykke. Man har fået "facitterne" på livet, men ikke de logiske forklaringer, og for mange mennesker lyder disse påstande derfor som tomme floskler." (kopiert fra http://www.martinus-on-tour.info)
Smaksprøver/sitater fra Martinus' bøker

(enkelte danske ord er del-forklart/oversatt i parantes)

Visdommens, logiske, åndelige vitenskap
Martinus, 30, 1921
    

det er mennesker som i fortidens inkarnasjoner, og til mettelse,  har gjennomlevd krigens redsler og grusomheter og som nå i større eller mindre grad gjennomgår "indre lidelser" (som en virkning av fortidens mørke skjebnevei, og som bildet under symboliserer) - og som begynner å spørre seg HVORFOR dette er slik.  DET ER DISSE som i særlig grad vil finne inspirasjon i den åndelige vitenskapen, som Martinus Kosmologi nettopp er.

jf.Martinus-symbol nr17 under, vises på klar måte hvordan menneskeheten som helhet stort sett befinner seg i dyrerikets siste fase (oransje felt)- der mørket har kulminert. Men likt det årlige kretsløp,  der det er kaldest i januar-februar, men mørkest  23.desember, er det også i det kosmiske spiral-kretskløp! Det er et etterslep, og DET INDRE MØRKET - SOM GÅR OVER JORDEN NÅ, og vil gjøre det i enda større grad de nærmeste år - HAR TIL HENSIKT AT PERSONEN SELV MÅ GJØRE OPP/FJERNE SINE EGNE MØRKE SIDER I BEVISSTHETEN! Men det er en gradvis prosess over mange inkarnasjoner. Det gule felt er symbol på det Virkelige Menneskerike, som jf. Martinus først for alvor vil være etablert her på jorden om noen århundrer, og være endelig fundamentert på HELE jorden om maksimalt 3000år! (jf.Martinus egne uttalelser/skrifter)

Martinus tallfester ikke antallet av "nødvendinge" inkarnasjoner i "dyreriket" som det orange feltet på symbolet over anviser og der mørket kulminerer, men det kan godt være i størrelsen "hundretusener" - men anslaget er en ren antagelse/gjetning.Og Martinus sa også at vi ikke var tilknyttet denne jorden mens vi utviklet oss gjennom den første del av dyreriket. Et fullstending "spiralkretsløp" for "jordmennesket" går derfor over så store tidssykluser, at det må dreie seg om "xxx-i n-te" millioner av år - men tallfesting her blir på sett og vis meningsløs, ettersom livet i de høyere verdener (feltene grønn, blå og indigo) oppleves helt utenfor den "fysiske" tidsdimensjonen.

 

 

merk; Overskrifterne til de følgende uddrag fra hans bøker er ikke forfattet af Martinus selv:

Hvem kan have glæde af de kosmologiske forklaringer?
"... de mennesker, der vil være modtagelige for den kosmiske logik, er de mennesker, livet selv har uddannet. Det er dem, der har været igennem store vanskeligheder og er begyndt at føle, hvad der absolut ikke kan betale sig (lønne seg). En ny form for tryghedsfølelse vil vokse frem i disse menneskers sind, de vil ikke være bange for døden, thi de vil lære at forstå, at der ingen død findes, men blot forandring fra én tilstand til en anden, en forvandling gennem reinkarnation eller genfødelse, der i sig selv er en udvikling. Og denne udvikling vil med tiden føre mennesket frem til en tilstand, der er den sande lykke, idet den vil være blottet  for (fri av) utryghed, for sygdom og skuffelse og for alle de former for ulykker, der plager vor tids menneskehed."
Fra foredraget "Vejen til den sande lykke"

De "hellige bøker" og "hellige menn" er kun en nuance i Livets EGEN undervisning
”Et enkelt væsens manifestationer, de være sig nok så strålende og fuldkomne, vil således i sig selv aldrig være almægtige nok til at overflødiggøre alle de øvrige former for Forsynets eller Almagtens påvirkninger af væsenerne. Vi har derfor aldrig set og vil aldrig nogen sinde få at se, at et såkaldt ”Helligt væsen” eller en såkaldt ”Hellig Bog” vil være i stand til at udgøre mere end en enkelt nuance eller brøkdel i det mægtige sammenspil af kræfter, der hver der dag viser sig for os som et levende illustreret billedgalleri, hvor universer, sole, planeter og væsener med sine hver især tilhørende skønhedsformer og inspirationsværdier svæver forbi vore, i henhold til vort udviklingstrin og sansebegavelse mere eller mindre undrende øjne.”
Fra Livets Bog 1 stk. 10

Enhver må finde frem til det i livet der inspirerer dem
”For ethvert individ eller for enhver sandhedssøger gælder det altså om, i hans daglige færden og oplevelse af livet, at finde de væsener, de manifestationsformer, den lekture, den beskæftigelse eller det lidet (lille) eller meget, der for ham må være identisk med en absolut livgivende eller stimulerende basis for hans udvikling fra uvidenhed til viden, fra mørke til lys, fra sorgens og skyggernes mørke riger til kærlighedens lysende zoner foran den evige Guddom.”
Fra Livets Bog 1 stk. 16 

I livet er vi alle lærere og elever for hinanden
Livets Bogs opgave er ”..at lede sandhedssøgeren til forståelsen af den daglige oplevelse af livet med dets tildragelser, dets behagelige og ubehagelige erfaringer, dets lyse og mørke scenerier som identisk med en, for ham selv særligt tilpasset, og af Forsynet udløst direkte korrespondance”.

"Livets Bog skal således give den studerende et indblik i, hvorledes denne førstnævnte korrespondance eller denne livets direkte tale eksisterer som udgørende tilværelsens absolut eneste fundamentale religion, idet den nemlig kun kan eksistere med absolut alle som lærere, med alle som elever og med alt som læresætninger."
Fra Livets Bog stk. 15

Livet selv er den virkelige religion
"Da alle levende væsener derved eksisterer som fødte medlemmer af denne religion, har den ingen forudgående indmeldelses- eller optagelsesceremonier. Og da dens område fra evighed til evighed omspænder intet mindre end selve Altet, har vi her den eneste eksisterende religion, i hvilken der, i bogstavelig forstand, kun findes én Hjord og én hyrde.” 
Fra Livets Bog stk. 15

Tolerance mod alt og alle
”Livets Bog er blevet identisk med en afsløring af væsenernes identitet som ”sønner af Guden” samtidigt med, at den blotter religionernes nære indbyrdes forhold til hverandre som stråle-bundter fra et og samme lyshav og derved yderligere udgør et defensorat for alle eksisterende væsener” … ”et redskab for påvisningen og bortfjernelsen af den sidste rest af den form for uvidenhed, der skaber intolerance og dens følgesvende ”lidelserne”.” 
Fra Livets Bog stk. 19

”Thi uvidenhed er nemlig den virkelige årsag til alt, hvad der hører ind under det, verden kalder ”det onde”. Der hvor uvidenhed fjernes, ophører det såkaldte ”onde” med at eksistere.” 
Fra Livets Bog stk. 19

Med forståelse af reinkarnation bliver livet retfærdigt
"De kosmiske analyser har vist os: At reinkarnation er det urokkelige fundament og garanti for skabelsen af den absolutte retfærdighed i verden. Uden den var der således ingen som helst retfærdighed til. Og uden kendskab til reinkarnationen kan livsmysteriets løsning umuligt opleves eller erkendes” ... ”Men takket været kendskabet til reinkarnationen ser vi, at væsenerne selv udgør den allerførste og absolutte årsag til deres egen skæbne, og at lidelserne udelukkende fremkommer i kraft af væsenernes uvidenhed om fuldkommen væremåde og heraf følgende skæbnedannelse." 
Fra Livets Bog 7, stk. 2658, pkt. 17

Forskning i det indre
”Da forskeren selv er identisk med dette ”levende noget”, vil hans eget liv være det objekt, der ligger ham nærmest eller er mest tilgængeligt for denne forskning. Den ny forskningsmetode vil derfor mere og mere blive baseret på individets kendskab til sig selv, dets kendskab til sin egen overfysiske natur, thi i denne overfysiske natur ligger hele livets mysterium åbenbaret.” 
Fra ”Bisættelse” stk. 38

Vanetænkning og visdom
"Når menneskene er begyndt at fjerne sig fra meget af det, der er skik og brug, vil det let komme til at føle, at det står ene (ensom) med sine tanker og ønsker, men når det lærer de love at kende, der ligger bag bønnens magt, og forstår at bruge dem, vil det mærke at det aldrig er ene, men at der står stærke åndelige kræfter bag den forvandling af jorden og menneskeheden, det nu er ved at blive en bevidst medarbejder i.” 
Fra: "Frigørelse af flokbevidstheden"

Flokbevidsthed og frihed
"Menneskene er endnu så rodfæstet i dyrelivets traditioner, at de ynder at gå i flok. De går hellere ifølge med flokken på en forkert (feil) vej, end de går alene på den rigtige vej. Men derved kommer de naturligvis også til at dele flokkens skæbne.”

"Andre væsener er ikke bange for flokkens skærsild. For dem er sandhedens afsløring og praktisering det absolut eneste mentalt bestemmende i deres fremtræden, ganske uafhængig af hvilken lidelse, hån, spot og bagtalelse fra den uvidende hob de så end måtte være genstand for” … ”Og i dette kendsgerningernes soleklare dagslys bliver eneren eller mindretallet til "den lille tue, der vælter det store læs", ...udfrier hoben fra uvidenhedens og suggestionens favntag og således er det lille retmæssige "sennepskorn", af hvilket "himmeriges rige" vokser frem på jorden". 
Fra Bisættelse, stk. 119 og 120

Tillid til livet
"Modsætningen til frygt kan kun være den mentale tilstand, vi udtrykker ved begrebet "tillid". Hvor der opstår tillid, fjernes frygten. Hvor frygten fjernes, opstår freden. Vejen den virkelige fred, altså en fred der ikke er en camoufleret våbentilstand, kan absolut kun opbygges af eller brolægges ikke med våben – men med tillid."… 

"Frygtens sande absolutte årsag er åndelig eller kosmisk uvidenhed. Derfor kan frygten ikke bekæmpes ved vold og magt, men derimod udelukkende med kosmisk viden. Kun absolut kosmisk viden giver den tilsvarende urokkelige tillid." 
Fra "Hinsides dødsfrygten" Småbog nr. 21

Livsmodet
"Hvad skal der til for at få det rigtige livsmod og for at bevare det? Man må lære at elske sin næste som sig selv. Det giver livsmod, og det bevarer det. Den tankeart, der allermest underminerer livsmodet, er martyriet". 
Fra "Livsmodet"

”Vi vil således aldrig i noget som helst tilfælde kunne se Guddommen uden igennem næsten, og aldrig opleve næsten uden af være stedet for Guddommen. ”Næsten” er vore egne mikrovæsener, ”næsten” er det væsen, i hvis organisme vi oplever dagens lys, ”næsten” er det væsen, der forfølger og hader os, såvel som det er det væsen, der elsker og beundrer os. ”Næsten” er et hvilket som helst væsen, der måtte komme indenfor vort sanseområdes rækkevidde.” 
Fra Livets Bog stk. 703

Alkærligheden
”Fra at være et halvkønsvæsen er det således nu på vej til at blive et helhønsvæsen. Det er således altså, som vi allerede for længst er blevet kendt med, ved at forvandles fra dyr til menneske. Jo længere fremme væsenet er i denne forvandling, desto mere ”menneskelig”, hvilket vil sige: intellektuel og kærlig, er det ..” 
Fra Livets Bog 7 stk. 2482

”De før så kontrastrige væsener, ”han” og ”hun” er nu udlignet, således at de ikke mere udgør to køn. Der forekommer altså ikke mere noget ”modsat køn” for disse væsener. De tilhører alle det samme køn. Genstanden for deres kærlighed kan derved kun blive dette deres ”eget nye køn”.” 
Fra Livets Bog 4 stk. 1560

Drabet på dyrene
".. også inden for ernæringen findes der områder, hvor De skal øve Dem i kærlighed” … ”der findes en anden og langt skønnere levevis end dette at ernære sig af dræbte dyrs efterladte lig” … ”Det udviklede menneske ernærer sig udelukkende af vegetabilske produkter".
Fra "Julestjernen"

Vi tiltrækker selv vor skæbne
"Ethvert menneske er som en magnet, der tiltrækker netop de begivenheder og medvæsener, som kan bibringe det de erfaringer og oplevelser, som det i øjeblikket mest trænger til". 
Fra "To livselementer"
 
"Står man over for et menneske, som er ubehageligt, må man dels tænke på, at det er ens egen karma, der har bragt en i berøring med dette menneske. Det er en prøvelse i tolerance og åndelig ligevægt” ... ”Men man kan tænke inden i sig selv: "Også du er et guddommeligt væsen, og et guddommeligt væsen er det naturligt at vise kærlighed".

Nu er kærlighed ikke blot klap på kinden. Det det gælder om, er at gøre det, der i den givne situation er det kærligste at gøre uden nogen form for vrede, bitterhed, skuffelse eller irritation. Man kan da godt være bestemt uden at være arrig, og man kan også irettesætte et andet menneske på en venlig og kærlig måde uden at slå i bordet". 
Fra "Livsmodet"

Fundamentet for evnen til tilgivelse
"Når man med sin intelligens prøver at forstå, at alle mennesker står på forskellige udviklingstrin, får man efterhånden kræfter til at tilgive alt og alle. Men hvorledes får man kræfter til at tilgive sin næste, når han på forskellige måder generer én og fylder ens liv med vanskeligheder og problemer? Ved at prøve på med sin intelligens at forstå, at vedkommende i øjeblikket ikke kan være anderledes, end han er, ligesom en tidsel eller brændenælde (brennesle) ikke kan være anderledes, end de er. 

Og ved at indse, at når denne "fjende" bringes i vor nærhed, så er han kosmisk set ikke en fjende, der vil os til livs, men blot et redskab, hvorigennem Guddommen lader os høste, som vi selv engang har sået. Og ligeledes ved med sin følelse at forsøge at fatte sympati for det menneske, der ikke ved, hvad det gør, og som senere må høste, hvad man nu selv får overstået. Altså, når "fjenden" i virkeligheden ikke er årsag til ulempen, og når han på grund af sin fortid og med henblik på sin fremtid ikke i øjeblikket kan være anderledes, end han er, er der jo al mulig grund til at følge Kristi bud og tilgive og atter tilgive.” 
Fra foredrag af Martinus den 16. oktober 1955.

At tilgive er ikke at være tossegod (dum-snill)
”Den humane evne er jo en udviklet stærk sympati for alt levende. Men en sådan sympatifølelse kan lige såvel være ulogisk som logisk. En ulogisk sympatifølelse er det samme som det, vi i Livets Bog har udtrykt som ”Tossegodhed”. Tossegodhed er at understøtte eller hjælpe ”svindlere” og ”bedragere”, der under en camufleret nød, sygdom eller elendighed søger at udnytte mennesker med stor sympatifølelse og således uberettiget eller under falsk foregivende søger at leve højt på disses gavmildhed.” 
Livets Bog stk. 2658 v.29

Den nuværende verdenskultur er en krig om pengene
”Forretningsverdenen kommer derved i virkeligheden til syne som udgørende et forfinet form for jordmenneskenes kamp om værdierne. Den er krigen overført til et andet plan, men resultaterne er de samme som ved den almindelige krig, nemlig: ruin, fattigdom og undertrykkelse for de overvundne og rigdom, luksus og magt for sejrherrerne.” 
Fra Livets Bog stk. 75

”Da hele tilværelsen i kraft af de kosmiske love kun kan opretholdes på basis af, at enhver værdi betales med en tilsvarende værdi, er forretningsprincippet i sin dybeste analyse af ædel og kosmisk natur og bliver kun uædelt eller samfundsskadeligt der, hvor sunde og kraftige individer holdes ude fra at kunne betale værdier med værdier, eller hvor store grupper af individer bliver i stand til at kunne ”købe” sig fri af denne guddommelige realitet. Sådanne forhold vil altid finde sted der, hvor noget betaltes med en pris, der ikke er i harmoni med dets virkelige værdi.” 
Fra Livets Bog stk. 76

Et internationalt fredsrige er under skabelse på Jorden
”I næste århundrede vil stormagterne komme til at miste deres magt, og man vil komme til at samles om at rette verden op ved at skabe en international folkeret, der forbyder krig. Man vil komme til at ordne det således at hele verden kommer under en fælles styrelse, så der ikke er nogen, der hersker over olien eller andre værdier.” 
Fra ”Den nye Kultur” (Nb. Citatet er fra sidste århundrede)

"Når alle nationer er provinser i én stat, er der i virkeligheden kun ét folk i verden. Men når der kun er ét folk i verden, er der ingen at føre krig imod, ingen at sætte toldgrænser for, ingen at købe af, ingen at sælge til. Et folk er i princippet at ligne ved et individ. Et individ kan ikke "handle" med sig selv. Penge mister deres basis for eksistens, bliver ganske overflødige." 
Fra Bisættelse, kap. 202
 
"Da den samlede jordklode er én enhed, én organisme, ét legeme, er dens enkelte dele bestemt til at skulle samarbejde. Verdens sande natur og åndelige kurs er international udvikling. Internationalisme er det bånd, hvormed Gud har sammenføjet verden. Og "hvad Gud har sammenføjet, kan menneskene ikke adskille". Alt, hvad der går imod denne udvikling, vil udløse krig." 
Fra Bisættelse, kap. 178

Den nuværende kultur er en dommedagsperiode
”Vi har set, at menneskeheden mere end nogen sinde er inde i en eksperimenternes epoke, altså en epoke i hvilken mulighederne for mental og fysisk udskejelse og afsporing så at sige på alle livsfelter er så overvældende, at hverken verdensreligionerne eller tugthuse, fængsling, straf og henrettelser kan hamle op med dem. Udskejelserne eller afsporingerne går således deres gang og skaber alle de overtrædelser af livslovene, der gør oplevelsen af dommedagens eller ragnaroks rædsler uundgåelig.” 
Fra Livets Bog 7 stk. 2521

”Det er menneskehedens næsten totale uvidenhed med hensyn til den åndelige eller psykiske materie, der har affødt dommedagens rædsler.” … ”At al skabelser på det fysiske plan må være logisk, for at kunne opfylde hensigten med dens tilblivelse, er selvfølgeligt. I modsat fald bliver den en skuffelse eller mental katastrofe for sit ophav.”

”’Det, der skal føre menneskeheden ud af dommedagens mørke, bliver således ikke den materialistiske videnskab, ligeså lidt som det bliver det religiøse princip i den forældede fortolkning, der endnu gør sig gældende. Det bliver derimod først og fremmest igennem den erfaringsophobning, menneskeheden igennem dommedagens rædsler og besværligheder bliver tilegnet.” 
Fra Livets Bog 7 stk. 2522

”Denne erfaringsmasse afføder i menneskene den humane evne, hvilket altså vil sige evnen til ikke at kunne nænne at gøre det onde.” ... ”Der er så meget, der tilsyneladende er godt, men i virkeligheden er ondt, ligesom der også er meget, der tilsyneladende er ondt, men i virkeligheden er godt. For helt at kunne afgøre, hvad der er ondt, og hvad der er godt i den guddommelige verdensplan, må man kende denne plans hovedstruktur.” 
Fra Livets Bog 7 stk. 2523

”Selvom væsenet er begyndt at blive et humant væsen, kan det ikke straks ved egen hjælp tilegne sig kosmisk viden eller oplysninger om, hvor meget denne deres humane indstilling og væremåde er i virkelig logisk eller videnskabelig kontakt med livets kosmiske mening. Og her er det, at de bliver modtagelige for åndsvidenskaben eller livets kosmiske analyser.” 
Fra Livets Bog 7 stk. 2524

”Intet under at vejen ud af de tunge materiers zone kun går igennem udviklingen af næstekærligheden. Så længe væsenet er farligt for sine omgivelser, må det forblive under de faste materiers belastning. De faste materier er livets spændetrøje. Når væsenet bliver uselvisk åbner ”spændetrøjen” sig, væsenet bliver frigjort, og materien lystrer behageligt og direkte, og det virkelige liv begynder at åbne sine porte for den betagede gudesøn.” 
Fra Livets Bog 2 stk. 365 

”Forsynet har rigeligt med metoder til at sikre det væsen, der handler alkærligt.” 
Fra ”Kulturen”

Den nuværende irreligiøsitet
”.. denne indstilling er i virkeligheden kun en overfladisk spaltning. Oprindelig er alle mennesker religiøse, ja, de kan slet ikke leve uden at være det. Når der derfor er tale om ”irreligiøsitet”, vil dette kun betyde en sindstilstand, i hvilken væsenet netop har tabt al tro på den fra fortiden overleverede moral og opfattelse af et forsyn eller en Guddom, idet fortolkningen er skrigende imod dets nuværende videnskabeligt eller intelligensmæssigt indstillede sansning.

Men i det øjeblik, de religiøse love og overjordiske detaljer er virkelig videnskab og med forstanden kan efterforskes eller kontrolleres, er der tusinder eller millioner af jordmennesker, der er parate til at lægge deres opfattelse og liv helt og holdent i denne videnskabs interessesfære. Da kommer deres religiøsitet atter frem til den synlige, fysiske overflade.” 
Fra Livets Bog stk. 1485


Guddommen – en realitet?
 ”Selve den virkelige oplevelse af Guddommen igennem kosmisk bevidsthed eller indvielse kan ikke gives noget væsen, det er noget, væsenet selv må udvikle sig til, og som vil komme engang, når væsenet er i besiddelse af den nødvendige blanding i bevidstheden af følelse, intelligens og intuition. Det er noget, der kommer med udviklingen på samme måde, som væsenet engang fik øjne at se med og øren at høre med.

Det kommer før eller senere til ethvert jordmenneske, akkurat som dette, at det engang udviklede sig fra mineral til plante og fra plante til dyr. Nu skal det forvandles fra dyr til rigtigt menneske, hvilket netop vil sige et "menneske i Guds billede". 
Fra "Guds sanser"

Det Tredie Testamente
”Vi ser således, at det sidste stadium i den kristne verdensepoke, den nye verdenskultur allerede er indbygget i de tidligere kulturer. Kristendommens verdensepoke består af tre store stadier, hvor de første udgøres af Det Gamle Testamente og Jødedommen og det andet af Det Nye Testamente og kristendommen, hvor den materielle tilstand skulle udvikles. Det tredie stadium er Det Tredie Testamente eller åndsvidenskaben, som vil danne grundlag for menneskets videre udvikling og garantere at menneskene indenfor denne epoke vil komme til at blive ét med Gud.” 
Fra ”Kristendommens verdensepoke”

"Hvad vil der ske i den ny verdensepoke? I denne ny epoke vil al krig, nød og elendighed efterhånden blive afskaffet. Menneskeheden vil blive i "Guds billede efter hans lignelse". Alle jordens stater vil blive forenet i ét rige, og menneskeheden vil blive til "én hjort og én hyrde". Menneskehedens religiøsitet vil da ikke mere være baseret på instinkt eller ren tro, men på videnskab, kendsgerning og virkelighed. Alle tør vedkende sig Guds liv, som er åbenbaret i alt og i alle." 
Fra "Tre mennesketyper i skabelsen af "Guds billede" på jorden"

Den højeste væremåde
”Kristus sagde til sine disciple: ”Gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i faderens, sønnens og den hellige ånds navn”. Hvad er det for en dåb? Den virkelige dåb, den eneste som har betydning, er den kærlige vekselvirkning med vor næste i hverdagen. At smitte andre med lysets væsen ved sin væremåde, det er den virkelige dåb. Man kan ikke lave dem om, men man kan vise dem et eksempel, som virker på længere sigt. Og dette lysets væsen kommer i virkeligheden ikke fra en selv, det kommer fra Gud gennem en til næsten. Så er man et væsen, som gennem livsmod og kærlighed får Guddommen til at være nærværende i sin vekselvirkning med næsten. Da er der ingen martyrbevidsthed, da lyser og stråler freden gennem mennesket, selv om det befinder sig på en slagmark.” 
Fra ”Livsmodet”
 

 

flere sitater

tilbake